Udsigt fra restauranten i Vestre Sømark. Foto: Berit Hvassum

Bornholm ser ud til at beholde sin michelinstjerne

Ambitionen er fortsat at lave mad på michelinniveau, når “det nye Kadeau” ser dagens lys. En række investorer har reddet forretningen bag den bornholmske gourmetrestaurant, og nu køkkenchef Nicolai Nørregaard er klar til at trække i kokketøjet.

Og han skal efter alt at dømme ikke igen i gang med at kæmpe forfra om Michelinguidens gunst.

Nicolai Nørregaard forventer således, at Kadeau beholder sin eftertragtede stjerne på Bornholm og sine to udmærkelser på Christianshavn.

– Stjernerne følger mig som køkkenchef og stedets location og navn. Og da vi i princippet bare skifter cvr-nummer, forventer jeg ikke, at der kommer nogen ændringer i dét, siger Nicolai Nørregaard.

Han regner desuden med, at Michelinguiden under den igangværende coronakrise kommer til at se med milde øjne på de restauranter, der i hele verden er ramt hårdt.