Aasen i Nexø. Købmand Dues ejendom er lagt ned. Bornholmskebilleder.dk

Blot en enkelt engelsk uniform, og bomberne kunne være undgået

BEFRIELSEN

Havde blot en enkelt britisk uniform gjort landgang på Bornholm, ville Anden Verdenskrigs sidste terrorbombardement være undgået, og de tidlige majdage 1945 ville have forløbet som i resten af Danmark.

Det konkluderer professor Bent Jensen omkring de russiske bombardementer 7. og 8. maj 1945, som sammen med ”befrielsesdagene” aktuelt her i avisen for første gang øjenvidnes i dagbogsform.

I de forløbne 75 år har der verseret mange myter om russernes tilstedeværelse på Bornholm. Sandheden nærmest kommer utvivlsomt Jensen selv med bogen “Den lange befrielse” fra 1996.

Øen skulle holdes

Her redegøres for, hvorfor det blev sovjetiske styrker og ikke britiske, der kom til Bornholm ved de tyske troppers kapitulation, hvor øen som hovedrolle i evakueringsplaner fra Baltikum, Østpreussen og Pommern skulle holdes længst muligt.

Da en lille britisk styrke nåede Danmark 5. maj var det med Montgomery-instruks om ikke at sende styrker til Bornholm. Man frygtede internationale komplikationer og mente at vide, at Sovjetunionen var interesseret i øen.

Englænderne havde faktisk en styrke parat til eventuelt at overtage Bornholm, hvorfra både frihedsbevægelsen, den tyske kommandant og amtmanden forsøgte at overtale briterne til at sende blot en lille styrke for at modtage den tyske overgivelse.

Russisk advarsel

Men de allieredes øverstkommanderende – den amerikanske Dwight D. Eisenhower – krævede sovjetisk accept. Han anså ganske vist Bornholm for et vestligt anliggende, men ville kun sende tropper, hvis den danske regering udtrykkeligt bad om det.

Regeringen tøvede og anmodede først om vestlig indsats den 7. maj, da de chokerende bombardementer var i gang. Men måske kunne de have været langt mindre chokerende, end de blev.

Tidendes krigsdetektiv

Allerede i 1960’erne vakte Bornholm Tidendes nu afdøde chefredaktør Thomas E. Jensen opsigt med interviews med både øens tyske kommandant von Kamptz til Bornholms og Berlingske Tidende samt russerchefen general Fjodor Korotkov.

Sidstnævnte hævdede, at befolkningen i Rønne skulle være blevet advaret om bombardementet med flyveblade. Men det pågældende fly vendte aldrig tilbage. En udlægning, der senere bekræftedes af en anden højtstående russer.

Og Thomas E. Jensen, der anses for den største ekspert omkring besættelsesårene på Bornholm, ville derfor ikke afvise, at det faktisk var russernes mening at advare bornholmerne. Men at det fly, der var udsendt for at nedkaste flyveblade, blev forhindrer af tysk afværgeild og senere gik tabt i Østersøen.

11 måneder

Den russiske besættelse varede godt 11 måneder, og de russiske tropper var på 7.000-8.000 mand. Selv om den danske regering over for offentligheden gav indtryk af, at forhandlingerne med russerne var vanskelige, så trak russerne sig tilbage uden problemer.

Men først i marts 1946 slap bornholmerne af med russerne.

Efter britisk pres henvendte den danske regering sig forsigtigt i Moskva med et ydmygt forslag om, at Danmark nu kunne varetage øen selv.