Bomberne over Rønne betragtes fra Segenvej.

Billedserie: 10 bornholmere døde, og tusinder blev hjemløse, da bomberne ramte øen

Torsdag er det 75 år siden, at Bornholm blev besat af Sovjetunionen – blot to dage efter Danmarks befrielse.

Besættelsen varede i knap et år og blev indledt med to voldsomme bombardementer af Rønne og Nexø.

Den tyske kommandant nægtede at overgive sig til de sovjetiske styrker, og det førte til bombning af Bornholm.


Klik på billedet for at se billedserien.
Fotos: Bornholms Tidende, Svend Parksø, bornholmskebilleder.dk

Da de sovjetiske fly vendte tilbage dagen efter med endnu et bombardement, overgav kommandanten til sidst de tyske styrker til russerne den 9. maj.

I alt blev 10 bornholmere dræbt – det menes, at endnu flere tyske soldater mistede livet – og 23 bornholmere blev såret. Tusindvis blev hjemløse.

Bornholm var besat af Sovjetunionen indtil 5. april 1946.