En pulje til Svartingedal Skole alene vil ikke være lovlig, fordi kommunen ikke må stille én skole bedre end de andre. Foto: Berit Hvassum

Særlig pulje til klemte skoler deler øens skolebestyrelser

FOLKESKOLE

Hvor Bornholms fem andre folkeskoler er bekymrede over at komme til at afgive penge til en mulig overbygning på Svartingedal Skole i Hasle, som de desuden finder meget forhastet, har skolerne det forskelligt med den pulje, som Socialdemokratiet ser som en mulig vej til at finansiere en overbygning i Hasle. Det fremgår af skolernes høringssvar om overbygningsplanen.

Puljen blev sidste efterår bragt i spil af medlem af børne- og skoleudvalget Bente Helms’ (S), der tiltænkte puljen til skoler, der “kommer i klemme” på grund af årgange med for få elever. Men hvornår og hvordan skolerne skal kunne få del i sådan en pulje blev ikke gjort mere konkret.

En pulje til Svartingedal Skole alene vil ikke være lovlig, fordi kommunen ikke må stille én skole bedre end de andre. Samtidig vil en pulje blive dyr for kommunen, hvis den skal være for alle skolerne og gælde alle klasser på under de 22 elever, der er det nødvendige antal for, at en klasse hænger sammen økonomisk for en skole.

Kongeskær savner sammenhæng

Kongeskærskolen i Allinge peger direkte på, at alle skoler på Bornholm vil skulle have adgang til puljen, før den er lovlig, og at en pulje dermed ikke kun må tilgodese Svartingedal Skole.

“Særligt den pulje, der lægges op til, som ingen kender størrelsen på, er meget bekymrende, da det vil være en skævvridning i forhold til serviceloven at lave puljer kun til enkelte institutioner. Hvis det er meningen, at puljen skal være for alle skoler, savner vi tal på, hvordan det hænger sammen”, skriver skoleleder Kasper Johansen på vegne af skolebestyrelsen.

Også Paradisbakkeskolen i Nexø er kritisk og lægger op til, at skoler, der i givet fald får penge fra puljen, må være indstillet på at få hele sin økonomi set efter i sømmene.

“Hvad mener man med “særlige strukturelle udfordringer”? Gælder denne pulje alle bornholmske folkeskoler, der er økonomisk trængt? Ud fra hvilke kriterier kan man få del i puljen? Hvis man som skole får del i puljen, mener vi, at det bør være et krav, at hele skolens økonomi og planlægningstal vurderes i forhold til øens øvrige skolers serviceniveau”, skriver skolebestyrelsen og samarbejdsudvalget på Paradisbakkeskolen.

Også skolevæsenets centrale samarbejdsudvalg (CenterMED) efterlyser at få Socialdemokratiets tanker om en særlig pulje helt præcist beskrevet. Den bornholmske skoleledelse og repræsentanter for skolernes ansatte udgør tilsammen samarbejdsudvalget.

“CenterMED ser frem til børne- og skoleudvalgets behandling af en konkretisering af Socialdemokratiets forslag om en pulje til særlige strukturelle udfordringer samt en vurdering af tildelingsmodellen”, skriver servicedirektør Trine Dorow.

Søndermark vil have nye penge

I Rønne går Søndermarksskolen grundlæggende ind for en pulje til pressede skoler. Men samtidig understreger skolebestyrelsen, at puljen ikke må tages fra skolernes eksisterende budget.

“Forslaget om en pulje til særlige strukturelle udfordringer kan vi kun hilse positivt velkommen. Alle skolerne oplever med mellemrum at have klasser, der er meget små, og som derfor bliver en økonomisk udfordring for den enkelte skole, en udfordring der kan følge skolen i flere år og dermed hindring udvikling og nye tiltag på grund af en anstrengt økonomi”, skriver skolebestyrelsen på Søndermarksskolen.

“For at en sådan pulje kan afhjælpe økonomisk trængsel, er det en forudsætning, at midlerne til denne pulje findes udenfor det eksisterende budget for skolerne, at det er “nye penge””, lfortsætter svaret fra Søndermarksskolen.

 

Særligt den pulje, der lægges op til, som ingen kender størrelsen på, er meget bekymrende, da det vil være en skævvridning i forhold til serviceloven at lave puljer kun til enkelte institutioner. Hvis det er meningen, at puljen skal være for alle skoler, savner vi tal på, hvordan det hænger sammen

 

Den anden skole, der går ind for en sælig pulje, er Svartingedal Skole selv.

“Forslaget om en pulje til særlige strukturelle udfordringer til forhandling sammen med tildelingsmodellen bifalder vi til fulde. Der er ingen tvivl om, at det vil gavne den bornholmske folkeskole bredt at afbøde de strukturelle udfordringer, som ingen skole har indflydelse på, men blot efter bedste evne kan forsøge at affinde sig med”, skriver formand Britta Rahm på vegne af skolebestyrelsen.

Ny måde at fordele penge spøger

Når flere høringssvar taler om at ændre kommunens tildelingsmodel til skolerne, kan det komme til at handle om ikke kun at fordele penge efter antallet af elever, men også at se på for eksempel antallet af udfordrede elever, der kræver flere ressourcer.

At ændre modellen vil flytte penge mellem skolerne og er en sag, som kommunalbestyrelsen endnu ikke har konkret på bordet. På skolerne er meningerne også her delte på forhånd.

“Det glæder os, at der arbejdes på at få revideret den eksisterende tildelingsmodel, så ressourcerne afhænger af opgaven og ikke primært afhænger af antallet af elever”, skriver formand Morten Enni på vegne af skolebestyrelsen på Hans Rømer Skolen i Aakirkeby.

“Hvordan vil processen omkring en vurdering af den nuværende tildelingsmodel blive? Det er vigtigt, at man forholder sig til serviceniveauet skolerne imellem, så store og små skoler kan give samme niveau til personale og elever”, skriver skolebestyrelsen og samarbejdsudvalget på Paradisbakkeskolen.