Thomas Garfort, skolebestyrelsesformand på Søndermarksskolen og lærer på Åvangsskolen i Rønne: – 6. klasserne er måske dem, der er hårdest ramt, for de er pludselig blevet gjort til udskolingselever, selv om de i virkeligheden er i mellemtrinnet. Jeg er meget bekymret for, hvordan vi bevarer deres lyst til at gå i skole. Foto: Jacob Jepsen

Skoleformand: Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke gør mere lokalt

I første del af den kontrollerede genåbning af Danmark er eleverne fra 0.-5. klasse nu tilbage i skole, men 6.-9. klasserne må vente endnu, og tålmodigheden begynder at være tyndslidt.

Eleverne mangler i høj grad det sociale fællesskab, en struktureret hverdag og undervisning, der ikke foregår på en skærm, fortæller Thomas Garfort, der er skolebestyrelsesformand på Søndermarksskolen og lærer på Åvangsskolen i Rønne.

Han er særligt bekymret for den yngste del af de hjemsendte elever.

– 6. klasserne er måske dem, der er hårdest ramt, for de er pludselig blevet gjort til udskolingselever, selv om de i virkeligheden er i mellemtrinnet. Jeg er meget bekymret for, hvordan vi bevarer deres lyst til at gå i skole. Som lærer til elever i udskolingen oplever jeg selv, hvordan nogle af eleverne begynder at falde fra undervisningen på nettet, fordi de ikke kan se meningen med det mere, fortæller han.

Savner lokal handling

Thomas Garfort var selv begyndt at samle sine elever i små hold til udendørsundervisning, fordi han kunne mærke, at de havde et stort behov for at mødes i et skolefagligt fællesskab. Men efter få møder blev det bremset af en udmelding fra undervisningsministeriet om, at lærere ikke at må mødes med deres elever, selvom de er i grupper på under ti personer.

– Her fik vi ellers lige gang i noget godt. Vi fik snakket om den tid, der har været, og jeg kunne mærke, at det virkelig var godt for os alle at mødes ansigt til ansigt. Det var der virkelig brug for, men nu er den mulighed lukket ned, fortæller han.

Som lærer på Åvangsskolen, skolebestyrelsesformand på Søndermarksskolen og medlem af foreningen Skole og Forældres hovedbestyrelse har Thomas Garfort et grundigt indblik i den nuværende situation med udskolingselever både lokalt og på landsplan. Han er frustreret over, at man på Bornholm ikke gør mere for eleverne i 6.-9. klasse under coronakrisen.

– Jeg har stor sympati for den udfordring, vi er i lige nu, men jeg forstår ikke, hvorfor man ikke gør mere lokalt. Det er som om, man venter på en kommando ovenfra og selv frygter at byde til. Jeg synes, det er ærgerligt. Jeg savner, at man tør lede op ad og finde løsninger på, at de unge har det dårligt. Det virker meget apatisk fra Center for skole og kommunalbestyrelsens side. Vi ser lokale tiltag i andre kommuner som for eksempel Odense og København. Der står kommunen bag de løsninger, der er kommet, og det savner jeg, at man også gør på Bornholm.

Sociale relationer skal genskabes

Hvis Thomas Garfort fik mulighed for at lave en lokal løsning, er han ikke i tvivl om, hvad han ville gøre.

– Jeg ville undervise i små grupper lige med det samme. Der er børn, der er forsvundet ud af undervisningen nu. Dem skal vi have fat i igen. Dem skal der tages hånd om. Man kunne dele eleverne op i små grupper og mødes til undervisning. Ikke hver dag, men måske et par gange om ugen. Vi har pædagoger og støttelærere, som ikke bliver brugt ret meget lige nu, så der ér lærerressourcer til det. En anden løsning kunne også være, at alle eftermiddage var for udskolingen, mens indskolingen var der fra 8 til 12. Så kunne man gøre rent og så skifte. Hvis det er plads, man mangler, jamen så har vi Rønnehallerne, tomme hoteller og vandrehjem, nedlagte skoler. Der er masser af tomme lokaler til rådighed for kommunen, siger han. Det er særligt den yngste del af udskolingen, som Thomas Garfort mener skal tilbage snart.

– Det vigtigste lige nu er at få eleverne tilbage og få genskabt de sociale relationer. 6. og 7. klasse er dem, der har sværest ved at undvære det sociale. Det er også svært for 8. og 9. klasserne, men de er mentalt mere på vej videre til noget andet. 6. og 7. klasserne burde man mødes med hver dag. Der sker virkelig meget i de år, og her kan man virkelig tabe dem og deres lyst til at gå i skole, hvis ikke man gør noget snart, siger han.

For meget skærm

Al undervisning for udskolingseleverne foregår i øjeblikket på nettet, og når eleverne skal lave gruppearbejde, bliver det i sagens natur også gjort digitalt, fordi de ikke kan mødes fysisk på kryds og tværs. Det resulterer i for meget skærmtid og i virkeligheden også i for meget undervisning med for få pauser, fortæller Thomas Garfort.

– I sidste uge kørte vi for første gang med skema for at give eleverne struktur på hverdagen, for det trænger de til. Her oplevede jeg, at jeg selv sad ved skærmen fra kl otte til 15, og det gjorde eleverne jo også. Det går virkelig ikke. Det er der ikke nogen, der ønsker. Der er for meget undervisning og for meget tid foran skærmen. Vi skal også huske at skemalægge pauser, for ellers får eleverne faktisk ikke holdt de pauser, de har brug for, siger Thomas Sune Nørager Garfort.

På Åvangsskolen sætter man fra næste uge undervisningstiden for udskolingseleverne ned, fordi man, ifølge Thomas Garfort, kan se, at eleverne faktisk har haft for meget undervisning i forhold til, hvad de kan magte.

Udsatte børn skal tages hånd om

Der er en gruppe blandt udskolingseleverne, som Thomas Garfort er særligt bekymret for lige nu. Børn fra mindre ressourcestærke hjem er svære at fastholde, når undervisningen foregår på computer, fortæller han. Som lærer har han selv mistet kontakten til et par af sine elever, og han understreger, at konsekvenserne kan blivestore, hvis ikke de elever snart får lov at komme i skole.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at børn i særligt udfordrede hjem kan blive tabt i det her. Jeg er bekymret for den negative udvikling i deres liv. For nogen er skolen et frirum fra en ikke særlig heldig hverdag derhjemme, og dem bliver der ikke gjort nok for lige nu. Jeg glæder mig virkelig til, vi kan tage hånd om dem igen, siger han.

Ifølge Thomas Sune Nørager Garfort er der elever, som hverken har adgang til computer og internetforbindelse. For dem er det selvsagt svært at følge med i undervisningen, som den foregår nu. Selv om man på kommunalt plan har en særlig forpligtelse til at tage hånd om udsatte børn under de nuværende omstændigheder, oplever Thomas Garfort, at de udsatte elever fra 6.-9. klasse på Bornholm lige nu er overladt til sig selv.

Børne- og skoleudvalgsformand Morten Riis. Foto: Jens-Erik Larsen

Udvalgsformand:
Vi bruger de muligheder, der er

Formanden for Børne- og Skoleudvalget Morten Riis (Ø) fortæller, at man på Bornholm var klar til at lade udskolingseleverne mødes til undervisning i små grupper, som man blandt andet har gjort i Odense kommune. Men i weekenden udsendte Børneog Undervisningsministeriet nye retningslinjer, som har nu bremset det tiltag. Man må under ingen omstændigheder mødes med de store elever. Heller ikke i grupper på under 10 personer.

– Jeg forstår ikke den opstramning fra regeringens side. Det er ikke videre logisk, at eleverne ikke må mødes til undervisning i små grupper, for de mødes jo alligevel efter skole. Man må dog gerne mødes med de sårbare elever, så dem har vi fokus på nu, siger Morten Riis.

Han er klar over, at situationen med nødundervisning over computeren er ved at være en udfordring for nogle udskolingselever. Derfor mener han, man bør afsøge de muligheder, der er indenfor de tilladte rammer.

– Vi kommer til at kigge meget bredt på, hvad sårbare unge er. Man behøver jo ikke en diagnose for at være sårbar. Vi skal bruge de muligheder, der er, for de elever, vi er bekymrede for, siger han. Han genkender ikke Thomas Garforts billede af, at udsatte udskolingselever er overladt til sig selv, men han erkender, at det er svært at gennemføre undervisning på nettet, hvis eleverne ikke har computer og netadgang.

Trine Schloss Pedersen. Foto: Berit Hvassum

Centerchef:
En uholdbar situation

Trine Schloss Pedersen, der er centerchef for Center for skole, forstår bekymringen for eleverne i 6.-9. klasse, som stadig ikke kan komme i skole.

– Der er ingen tvivl om, at alle skoleledere og lærere savner eleverne i udskolingen og ønsker dem tilbage i skole hurtigst muligt. Bekymringen og kritikken viser, at vi har meget engagerede lærere, og at eleverne har stor skoleglæde. Det er jo godt, og jeg er enig i, at situationen lige nu ikke er holdbar, siger Trine Schloss Pedersen.

Hun fortæller, at man på Bornholm fremadrettet vil se bredt på, hvilke elever, der kan kaldes sårbare, og som lærerne dermed godt må mødes med under de nuværende omstændigheder.

– Vi må ikke lukke alle udskolingseleverne ind på skolerne endnu, men jeg har sagt til skolelederne, at de skal tage hånd om de elever, som de oplever er sårbare i den her situation. Jeg tror, der er mange elever, der kan kaldes sårbare efterhånden, siger hun.

En særlig forpligtelse

Ifølge Trine Schloss Pedersen kan meget lade sig gøre inden for retningslinjerne allerede nu, hvis man som lærer eller skoleleder er bekymret for udskolingseleverne.

– Jeg har sendt en mail til skolelederne, hvor jeg har skrevet, at så længe de kan argumentere for, at eleverne er sårbare, så skal de gå offensivt til værks og lave nogle tilbud, hvor man kan mødes. Det skal selvfølgelig være inden for lovens rammer, men jeg siger meget sjældent nej, hvis en lærer eller skoleleder gerne vil gøre mere for elever, som de oplever er sårbare, siger hun.

I forhold til kritikken om, at de særligt udsatte udskolingselever er overladt til sig selv, understreger Trine Schloss Pedersen, at man ude på skolerne har en særlig forpligtelse og har haft det fra første dag under coronakrisen.

– Hvis der er elever, der er særligt udsatte eller ikke har adgang til computer og internet og derfor ikke kan følge med i undervisningen, så håber jeg, skolerne forlængst har inviteret dem ind til nødpasning. Det har vi en særlig forpligtelse til, og det er der ingen lovhjemmel til hinder for, siger hun.