Foto: Berit Hvassum

Kritiske naboer: Har Rønne Havn overhovedet behov for mere plads?

Det handlede egentlig om rammerne for en miljøkonsekvensrapport, der er en forudsætning for Rønne Havns ønske om at inddrage et rekreativt, grønt areal ved Kanondalen til havneformål, men et par kritiske naboer benyttede en nylig høringsperiode til at rejse et mere grundlæggende spørgsmål om behovet for den ønskede udvidelse af havneområdet.

Siden havnens ønsker blev offentligt kendt, har Michael Trolle på Søndre Allé været en af de mest højlydte kritikere, og han er en af dem, som har benyttet den seneste høringsperiode til sætte spørgsmålstegn ved behovet, blandt andet med henvisning til en udsendelse på TV2/Bornholm. Han efterlyser blandt andet en klar melding om, hvad havnen skal bruge sine nyeste områder til, nu hvor den forventer at få akut brug for mere plads.

”TV2/Bornholm lavede en fin udsendelse, hvor det gjordes klart fra både den kommende offshore-partner Siemens Gamesa såvel som en repræsentant fra Esbjerg Havn, at det nuværende areal på Rønne Havn er nok til at dække behovet til disse aktiviteter”, skriver han og efterspørger samtidig eventuelle udregningerne for det øgede pladsbehov.

Værdi for mennesker

Samme spørgsmål rejser Lene Jensen og Inger Fornitz i deres høringssvar.

Førstnævnte efterlyser en undersøgelse af, hvor stort det konkrete behov for mere plads i grunden er, og hvorfor havnen ikke kan nøjes med et mindre område, og Inger Fornitz vil gerne vide, hvor stort et areal, der reelt er brug for, og hvor længe der er brug for det. Lene Jensen foreslår fredning af et større område ind mod skrænten af Galløkken med den hensigt at beplante med et bredt bælte af træer, og Inger Fornitz nævner muligheden for, at nogle virksomheder kan leje areal andre steder på havnen, så inddragelse af det grønne areal bliver mindre.

Begge påpeger desuden, at området ikke ligger ubenyttet hen, men anvendes af både mennesker og dyr og savner en model for at beregne værdien af dette. Det samme efterlyser Michael Trolle.

 

Styrelse enig i kommunens vurdering

Det vil kræve dispensation fra den såkaldte fortidsmindebeskyttelseslinje, hvis Rønne Havns planer om at inddrage et grønt areal ved Kanondalen skal blive virkelighed. Det vurderer regionskommunen, og den vurdering er Slots- og Kulturstyrelsen enig i. Det fremgår af et høringssvar til kommunes udkast til et afgrænsningsnotat for den miljøkonsekvensrapport, der skal udarbejdes.

Arealet grænser op til fortidsmindet Rønne skanse og ligger inden for skansens beskyttelseslinje. Ifølge styrelsens høringssvar er det kommunen, der træffer afgørelse i dispensationssagen, men Slots- og Kulturstyrelsen kan klage, hvis den er uenig i afgørelsen.

 

En enkelt ændring

Andreas Bille Brahe på Rønne Vandrerhjem har også indsendt et høringssvar, hvor han gør det klart, at han savner en mere konkret beskrivelse af, hvad arealet skal bruges til. Han hæfter sig ved, at der står, at det nye havneareal efter endt etablering vil blive anvendt til havnerelaterede aktiviteter i form af enkeltvirksomheder, der lejer sig ind hos Rønne Havn. I den forbindelse beder han om en definition af havnerelaterede aktiviteter, og han undrer sig over formuleringen, da han har opfattet det sådan, at havnen allerede har lavet kontrakter og derfor har brug for området.

Mere konkret for sin egen virksomhed mener han, at der i udkastet til afgrænsningsnotatet mangler en vurdering af eventuelle støjgeners betydning for erhvervslivet i nærheden.

På baggrund af høringssvaret fra Rønne Vandrerhjem har kommunen vurderet, at materielle goder også skal indgå i miljøkonsekvensrapporten for så vidt angår støj ved vandrerhjem og campingplads, idet stilhed ved rekreative funktioner kan være et materielt gode med betydning for anvendelsen af faciliteterne.

Sagen er på kommunalbestyrelsens dagsorden i morgen, torsdag.

Rønne Havn. Foto: Berit Hvassum

Kritik for svært forståeligt sprog

Hvis man hverken har juridisk, teknisk, politisk eller anden indsigt eller kompetence nok til at forstå de dokumenter, regionskommunen sender ud, så kan det være svært at forholde sig til dem og give kommunen modspil. Sådan lyder kritikken fra nogle af de rønneboer og erhvervsdrivende, som ikke bakker op om Rønne Havns ønske om at inddrage et grønt areal mellem Kanondalen og de eksisterende havnearealer.

Stridens kerne er kommunens udkast til et såkaldt afgrænsningsnotat for miljøkonsekvensrapport for inddragelse af areal ved Kanondalen til havnerelaterede formål.

Blandt kritikerne er Andreas Bille Brahe, der driver Rønne Vandrerhjem. Af hans høringssvar fremgår det, at han ikke føler sig kompetent til at forstå udkastet eller til at forholde sig til det fagligt. Derfor ved han ikke, hvad han kan bidrage med, og han har ingen forudsætning for at overskue, hvad der kan være udeladt.

”Jeg finder det grænsende til det uanstændige at fremsende et dokument som dette”, indleder han sit høringssvar.

Bevidst strategi

Kritikken af det svært forståelige sprog bliver gentaget af Michael Trolle, som bor på Søndre Allé, og som har organiseret beboere i lokalområdet i Kanondalens Støtteforening. Han har været blandt de mest vokale kritikere af havnens aktuelle plan, og i sit høringssvar til udkastet til det såkaldte afgrænsningsnotat langer han også ud efter kommunens sprogbrug.

”Til at starte med vil jeg gerne understrege, at det ville have klædt regionskommunen at kommunikere til de berørte – både borgere, foreninger og erhvervsdrivende – i et forståeligt sprog. I stedet vælger man at begrave dem, der rent faktisk virkelig er berørte eller interesserede, i et langt skriv i et fagsprog, der kan trække energien og lysten ud af de fleste”, skriver Michael Trolle og tilføjer, at det kunne ses som en bevidst strategi.

Samme kritik retter Lene Jensen, der kalder det tarveligt, at kommunen skriver et oplæg i et så teknisk sprog, at de færreste kan forstå, hvad der står.

Lossepladsgrunden

Den sproglige kritik begrænser sig ikke til brugen af faglige og tekniske termer. Både Andreas Bille Brahe og Michael Trolle kritiserer også, at arealet mellem Kanondalen og Galløkken på den ene side og det nye havneområde på den anden side betegnes som lossepladsgrunden.

”Aldrig har denne del været kaldt for en lossepladsgrund. Den kaldes et naturområde og et rekreativt område. Uanset hvad et område tidligere har været, kan det ændre anvendelse og karakter”, skriver han.

Michael Trolle er enig og bemærker, at det aktuelle område ikke kaldes lossepladsgrunden af andre end dem, der har andre planer med området.

”Det kaldes Kanondalen af de fleste – retteligt eller ej”, skriver han.