Jan Bidstrup. Arkivfoto: Berit Hvassum

Din Tøjmand fortsætter som Din Tøjmand

Din Tøjmand fortsætter med at hedde Din Tøjmand – også i gågaden i Rønne. Det fortæller Jan Bidstrup, indehaver af Din Tøjmand by Jan og Nalle i Store Torvegade.

Tøjkæden Mr har ellers overtaget 44 Din Tøjmand-butikker, efter at Dress Partner, der er selskabet bag Din Tøjmand, gik konkurs tidligere i år, men for størstedelen af butikkerne gælder det, at de fortsætter med at hedde Din Tøjmand. Og sådan bliver det altså også i Rønne.

Jan Bidstup har tidligere fortalt til Bornholms Tidende, at han var på vej over i en ny kæde, men med Mr’s overtagelse bliver det ikke aktuelt, fortæller butiksindehaveren, som dog ikke afviser på et tidspunkt at skifte Din Tøjmands blå logo ud med Mr’s grønne.