Mogens Dam fylder mandag 85 år. Foto: Berit Hvassum

Han vil invitere Dam-slægten til fødselsdag

– Jeg kender ikke de yngre i Dam-slægten, så jeg havde en idé om at invitere dem allesammen til en fest. Jeg er lidt nysgerrig efter at se alle de unge mennesker, som jeg har hørt om. Men det må vente til coronaen er overstået, siger Mogens Dam.

Den forhenværende overlæge og professor med speciale i epilepsi er for to-tre år siden blevet heltidsbornholmer med bopæl på Pilebroen i Allinge. I dag, mandag den 27. april fylder han 85 år.

– Min far kommer fra Aakirkeby og var bror til Johannes Dam, bagermesteren med rugkiksene. Jeg er kommet på Bornholm i hele mit liv i min sommerferie. Siden jeg var syv år, har familien haft sommerhus i Allinge. Det har vi haft indtil for ganske få år siden, hvor jeg solgte det og købte huset, hvor vi bor nu, fortæller Mogens Dam.

– Jeg er uddannet læge ved Københavns Universitet. Jeg var i et år på Kolonien Filadelfia i Dianalund, blev uddannet i neurologi og arbejdede i 20 år på Hvidovre Hospital. Jeg var i nogle år på Rigshospitalet, indtil jeg fik et tilbud fra Århus Kommunehospital om blive professor derovre, og der havde jeg den sidste del af min karriere, fortæller Mogens Dam om sit arbejdsliv frem til han gik på pension som 67-årig.

Verden rundt

– Jeg var meget aktiv i forskning inden for epilepsi, hvilket resulterede i, at jeg blev inviteret ind i den internationale liga mod epilepsi. Jeg kom i bestyrelsen og blev præsident. Det var en fantastisk tid, hvor jeg mødte de kvikkeste hoveder på området, og jeg kom rundt over hele verden. Jeg havde sloganet “join the science and see the world”, taget fra den amerikanske hærs “join the army and see the world”.

Mogens Dam har undervist i neuromedicin og været gæsteforlæser på universiteter verden over, og han har skrevet bøger og artikler om epilepsi og har modtaget priser for sit arbejde.

 

Jeg har altid elsket Bornholm,
som for mig var forbundet med
ferie, dejlig afslapning, sjov og leg

 

Hvorfor flyttede du til Bornholm?

– Jeg har altid elsket Bornholm, som for mig var forbundet med ferie, dejlig afslapning, sjov og leg. Jeg har malet ligesom min far, og Bornholm er ideelt til det, ikke mindst oppe ved Allinge, hvor det er lyst gråvejr, hvis det ikke er solskin. Det er fantastisk, og det er stadig et paradis for mig, siger Mogens Dam, der er gift med Julia Stuchly-Dam.

– Julia kommer fra Polen og synes, det er dejligt at slå sig ned på Bornholm, for det er så tæt på Polen, at det giver hende en fornemmelse af næsten at være hjemme.

Kunsten

Hvordan er det at blive fastboende bornholmer?

– Det er jo på et sent tidspunkt i livet. Var vi flyttet hertil tidligere, havde jeg kastet mig ud i aktiviteter. Men jeg går med to krykker, så går kun kort. Jeg kører bil, og vi tager ture ud på øen. Vi nyder det, og vi er glade for øen, siger Mogens Dam.

Kunsten har en stor plads hos Mogens Dam, og han debuterede som kunstmaler på kunsternes efterårsudstilling i København i 1986.

– Men jeg må indrømme, at jeg er gået ret meget i stå med kunsten til stor irritation for min kunstnerkollega Adi Holzer, som holder meget af, at vi snakker sammen om kunsten og maler sammen. Skal jeg være helt ærlig, følger jeg nu det, jeg hele tiden har sagt. Fjernsynet er en skøn ting. Jo mere dement man bliver, des mindre kritiserer man programmerne…

Du lyder nu ikke spor dement?

– Nej, min kone siger også, at det er noget pjat. Men når jeg skal gå med krykkestokkene, så er det svært at have malersagerne. Så det er min kone, jeg koster rundt til alt. Hun er fantastisk hjælpsom, men jeg må også tænke på, at hun skal kunne have sit eget.

– Jeg har så tit iagttaget, at man bliver mere egoistisk, når man bliver gammel, så jeg må ind imellem tage mig selv i nakken, siger Mogens Dam.