Arkivfoto

Ung mand anholdt – truede sine forældre på livet

Bornholms Politi måtte søndag eftermiddag sende en patrulje af sted i forbindelse med, at et ung mand telefonisk havde truet sine forældre.

– Han truede dem på livet, og vi kørte i første omgang til forældrenes bopæl i rønneområdet, siger vagthavende.

– Der var han dog ikke, og naboer havde heller ikke set ham i området, men vi fik fat i ham ved hans egen bopæl, hvor vi anholdt ham ved 16-tiden.

Politiet skal nu vurdere, om den unge mand skal have lægelig hjælp, eller om det er en ren politisag.