De røde tegltage og andre bygningsdetaljer, der i mange år har kendetegnet Allinges byrum, skal bevares ifølge et ukast til en ny lokalplan for byen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Udkast til ny lokalplan har et hovedformål: Det historiske byrum skal bevares

Hvilke ændringer må man som allingebo lave på sit hus? Og hvordan skal Allinge som helhed tage sig ud i fremtiden? De spørgsmål har Bornholms Regionskommune fundet svar på, som kan findes i et udkast til en ny lokalplan for Allinge, der i øjeblikket er i offentlig høring.

Hvis kommunalbestyrelsen ender med at vedtage lokalplanen, vil der i Allinge fremover være et stort fokus på at bevare byens mange særlige historiske bygninger, pladser, gader, veje, stræder og stier.

– Ønsket er at bevare karakteren af det ældre bymiljø og flest muligt af de bygningsdetaljer, som fortsat eksisterer. For at sikre et fortsat levende bymiljø er der dog også mulighed for at videreudvikle de dele af byen, som ikke har egentlig bevaringsværdi – i det omfang, det kan ske under hensyntagen til det historiske bymiljø, står der i udkastet til den nye lokalplan.

Forskellige regler for forskellige kvarterer

Lokalplanen er et sæt regler for, hvad man må og ikke må, når man ændrer på Allinges huse og det øvrige byrum. Nogle bygninger bliver i lokalplanen vurderet som ganske særlige, og der er derfor også ganske særlige regler tilknyttet dem. For eksempel vil lokalplanen bevare et oprindeligt udseende på de næsten ens røde murstenshuse på Birkebakken. Og de må kun afgrænses af stakitter eller hække, der maksimalt er en meter høje.

Andre bygninger skal blot overholde mere generelle regler. For eksempel bliver der slået et slag for, at Allinge skal være en by, hvor husene mange steder som udgangspunkt har røde vingetegl på tagene.

Nybyggeri skal respektere resten af byen

Skal man bygge nyt, lægger lokalplanen op til en balancegang mellem den samtidige arkitektur og det oprindelige byrum.

– Nybyggeri må gerne fremtræde som det det jo er: Nyt byggeri repræsentativt for sin egen tid. Ikke kun af æstetiske grunde, men også fordi det ofte er nødvendigt, hvis byggeriet skal efterleve bygningsreglementets moderne krav til nybyggeri. Er byggeriet velplanlagt, vil det både kunne underordne sig og samtidigt højne den samlede oplevelse af det bevaringsværdige bymiljø.

– Lokalplanen giver dog mulighed for, at til- og ombygninger samt nybyggeri – for eksempel efter brand – kan opføres i en traditionel byggeskik. Eksempelvis bindingsværk, skriver kommunen i udkastet til den nye lokalplan.

Bliver udkastet til den nye lokalplan, ”Lokalplan nr. 096 for bevaring og videreudvikling af Allinge”, vedtaget, vil den afløse ”Lokalplan nr. 00-01 – Bevarende lokalplan for Sandvig, Allinge, Gudhjem, Melsted, Ypnasted og Bølshavn,” der blev vedtaget i 1986.

Illustration: Christina Skovmose

 

Det er i høring

Der er blevet lavet et udkast til en ny lokalplan for Allinge. Lokalplanen er en detaljeret plan, der bestemmer, hvordan man i fremtiden må bygge, udbygge og ændre huse og områder.

Før politikerne i kommunalbestyrelsen kan vedtage, at den ny lokalplan skal gælde, har borgere, erhvervsliv, foreninger og andre interessenter ret til at kommentere planen. Det sker i en såkaldt høring, som varer frem til 26. maj 2020. Indtil den dag, kan du med holdninger og argumenter påvirke kommunens fremtidige ramme for, hvordan Allinge skal udvikle sig.

Udover lokalplanen er også et såkaldt kommuneplantillæg i høring. Det skyldes, at en lokalplan ikke må stride imod kommuneplanen. Derfor skal politikerne, før de kan vedtage lokalplanen, først vedtage et tillæg til kommuneplanen, som sikrer, at der fortsat er overensstemmelse mellem indholdet i kommuneplanen og den nye lokalplan. Helt konkret ændrer kommuneplantillægget status for forskellige dele af byen. Mest opsigtsvækkende er nok i den forbindelse, at et boligområde i mellembyerne mellem Allinge og Sandvig går fra at være flexbolig-område til at være helårsboligområde.

På Bornholms Regionskommunes hjemmeside, brk.dk, kan du under ”høringer” læse de to dokumenter Lokalplan 096 og Kommuneplantillæg 37 og kommentere dem med et høringssvar.

Du kan også sende et høringssvar pr. post, mrk. Lokalplan 096/kommuneplantillæg 37 til:

Bornholms Regionskommune

Erhverv, Byg og Sekretariat, Plan

Skovløkken 4, Tejn

3770 Allinge

Afsendernavn og -adresse skal tydeligt fremgå af høringssvaret.

 

Birkebakken i Allinge er præget af stort set ens murstenshuse bygget i årene fra 1952-54. De skal ifølge udkastet til den nye lokalplan bevares. Arkivfoto: Allan Rieck

 

Birkebakken og Rosengade er bevaringsværdige

 

Som noget nyt mener Bornholms Regionskommune, at de stadig meget oprindelige arbejderhuse på Rosengade i Allinge skal bevares for eftertiden. Det samme skal statslånshusene – de ens murstenshuse – på Birkebakken.

De to boligområder er ikke omfattet af den bevarende lokalplan fra 1986, der i øjeblikket gælder. Men bliver udkastet til den nye lokalplan vedtaget, vil kommunen fremover i sin sagsbehandling arbejde for, at kvartererne og deres huse beholder deres oprindelige udseende.

Om husene på Birkebakken står der i udkastet til den nye lokalplan:

– På Bornholm blev kun opført enkelte områder med statslånshuse – blandt andet husene langs Birkebakken fra 1952-54. Bestemmelserne i denne lokalplan har til hensigt at understøtte en videreudvikling af de velbevarede huse, så de fortsat fremtræder som en helhed. De skal fremtræde med et relativt stramt kubisk hovedhus med klassiske enkle og velproportionerede detaljer, som er tidstypisk for perioden, hvor de blev opført.

– Flere huse er imidlertid ombygget uden hensyntagen til den oprindelige bebyggelsesplan og arkitektur, hvorfor der i denne plan lægges op til en større grad af hensyn til oplevelsen af bebyggelse som en samlet helhed, skriver kommunen i udkastet til den nye lokalplan.

 

Næ, næ, næ, næ, næ – det må du ikke!

Det nye lokalplansforslag for Allinge indeholder mange regler for, hvad man må og ikke må gøre ved sit hus. På den måde håber Bornholms Regionskommune at kunne bevare og fremhæve byens historiske særpræg.

Blandt andre indeholder forslaget de her regler:

Solfangere, solceller, minivindmøller, varmepumper, køleanlæg og lignende tekniske energianlæg må ikke opsættes eller installeres på hovedhusets tag eller facade mod offentlig vej. I nogle tilfælde kan man få lov til at opsætte energianlæggene, hvis de ikke syner af meget, og hvis de ikke er til gene for naboer.

Huses bygningsdetaljer, -overflader og -strukturer skal bevares, så de svarer til den byggeskik, der var gældende, da bygningen blev opført. Skal noget på huset udskiftes, skal det nye passe ind i forhold til stilen og valget af materialer. Der opfordres desuden til, at man i forbindelse med byggeri og renoveringer sætter sig ind i bornholmsk byggeskik – for eksempel i forhold til bindingsværk, farver på huse, energiforbedringer, tage samt kviste og tagvinduer.

Dagligvarebutikker og butikker med udvalgsvarer – eksempelvis tøj, sko, bøger og interiør– må maksimalt være på henholdsvis 1.500 og 500 kvadratmeter.

Mure, der står i skel mod offentlige byrum, og som er opført i granit, sandsten, mursten eller bindingsværk, må ikke nedrives, ombygges eller ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Det samme gælder porte og låger i murene.

Nye hegn, der sættes op i skel mod offentlige arealer, må etableres som hæk, malet stakit, stengærde i bornholmsk granit, pudset eller filtset mur opført i tegl, eller mur opført i blødstrøgne sten eller genbrugssten. De må ikke være højere end to meter.

Terrasser skal placeres på en måde, så de er mindst synlige fra det offentlige byrum.

Altaner, franske altaner, tagterrasser eller andre former for udendørs opholdsarealer i tagflader må i store dele af byen ikke etableres.

Antenner, paraboler og lignende modtagerapparater skal opsættes på huses bagside. De skal desuden placeres under to meter fra terræn – med mindre det er en fællesantenne – og de skal hænge, hvor de er mindst tydelige set fra det offentlige byrum.

Murede skorstene – også røgeri- og industriskorstene – skal bevares i den form og med den overflade, som de er opført.

I vinduer og døre, der er synlige fra offentligt byrum, må der ikke benyttes råglas, coatede ruder med spejlvirkning, synligt tonet glas eller buet glas.

Vil man opsætte skilte, reklamer, markiser, belysning og lignende, skal man forinden have søgt tilladelse hos kommunen. Navneskilte og husnumre på beboelsesejendomme er dog undtaget. Hvis udsmykningen kun er midlertidig, gælder der lempeligere vilkår.

Tage, der er konstrueret til tegltage, må i store dele af byen kun dækkes med røde vingetegl af gennemfarvet brændt ler uden glasering eller anden overfladebehandling. Tegl på rygning, grater og langs frie gavle skal lægges i mørtel. Den oprindelige tagform skal bevares – herunder udformning af tagets oprindelige afslutninger, opskalkninger og udhæng. Man må dog godt etablere undertag, hvis der benyttes materialer, så eventuelle skævheder kan bibeholdes i moderat omfang, og så der ikke bliver ændret nævneværdigt på udseendet i overgangen mellem tag og facade.

Tage, der oprindeligt er opført med cementtagsten, skal i store dele af byen ved udskiftning dækkes med røde vingetegl. Der dispenseres kun til udskiftning til andre ler-, cement- eller betontagsten, hvis de i størrelse og profil er lig den oprindelige tagbelægning.

Tage på sidebygninger og baghuse skal i store dele af byen dækkes med samme materiale som hovedhuset, eller med sort eller mørkegrå tagpap. Tage med tagpap skal afsluttes med ombøjning, som man oprindeligt gjorde det.

Udskifter man taget på garager, udhuse, skure og lignende, skal taget afsluttes med sort eller mørkegråt tagpap eller røde vingetegl.

Nye fyldningsdøre skal i store dele af byen udføres som symmetriske fyldningsdøre i træ, hvis det var den oprindelige udformning på husets dør. Hvis der findes originaltegninger eller fotodokumentation af huset, skal dørene udformes efter den viden.

Bygger man nyt, skal man tilstræbe at opføre det i en nutidig arkitektur, og man skal kunne redegøre for, hvordan bygningen passer ind i det omkringliggende bybillede. For nybyggeri gælder desuden samme høje krav til materialer og overflader, som der gælder til det ældre bevaringsværdige byggeri.

Man må ikke opføre nybyggeri med imiteret bindingsværk.

 

Allinges centrum-område bliver mindre

 

Allinges center-område med butikker vil blive mindre, hvis udkastet til den nye lokalplan bliver vedtaget. Det bliver gjort for at samle byens butikker – omend centerområdet fortsat vil omfatte det, man almindeligvis opfatter som Allinge Centrum.

– Justeringen er foretaget ud fra et ønske om, at blandt andet detailhandelen fortsat koncentreres omkring Kirkepladsen, langs Havnegade og på de tidligere havnearealer langs kysten. Til grund for den nye centerafgræsning ligger desuden et ønske om at koncentrere eventuelle beværtninger og spisesteder i de centrale bygader, skiver kommunen i udkastet til den nye lokalplan.

Lokalplanen giver centerområdets butikker lidt mere frihed i forhold til valg af vinduer og døre, end tilfældet er i dag.

– Konkret giver planen lidt større frihed til justeringer af døre og vinduer i centerområdet, ligesom det også i denne zone er mere sandsynligt at opnå tilladelse til indpasning af blandt andet restauranter, står der i lokalplansudkastet.