Arkivfoto

Så skru dog ned …!

Bornholms Politi var ved 21-tiden fredag aften en tur på stranden ved Nørrekås, Rønne, hvor en flok unge mennesker spillede musik så højt, at det var til gene for folk i området.

Uden – vel at mærke – at der var flere forsamlet end de 10, det for tiden er tilladt, der forsamles, men den højlydte festivitas blev der sat en stopper for.

Samme fænomen var politiet “ved behørig vejledning” nede at stoppe på Balka klokken 21.30, hvor en flok unge mennesker ydermere havde tændt bål på stranden, oplyser vagthavende ved Bornholms Politi.