Foto: TV2

Tinka i Tidende: Skolen var meget forstående

Velkommen til Tinkas julekalender på Tidende.dk:

13. Hvad med din skolegang?

– Min skole var heldigvis meget forstående. Det blev til fire måneders fravær, og når man har fri, er det som sagt hjem og øve replikker. Så der er ikke tid til lektier. Hvis jeg havde haft weekenderne og påskeferien, så kunne jeg jo have læst lidt der, men det var ikke muligt denne gang på grund af ”Hacker” og ”Første gang”-optagelserne. Så jeg havde ikke åbnet en bog fra 14. januar og til 1. maj, men alt gik heldigvis super godt!

 

 

Josephine Chavarria Højbjerg er opvokset i Rønne, men sin unge alder til trods er hun allerede kendt over det ganske land fra de tv- og filmproduktioner, hun har spillet med i.

Tænder man for TV2 i december, kan man opleve hende i årets julekalender ”Tinka og Kongespillet”, hvor Josephine spiller hovedrollen som nissen Tinka.

Samme rolle spillede hun i 2017 i ”Tinkas Juleeventyr”.

Hun er 16 år gammel og indledte allerede som otteårig sin skuespillerkarriere, da hun var med i DR-børneserien ”Pendlerkids”. Senere har hun været med i DR-serien ”Klassen” og i ”Bubbers Juleshow”, hun har medvirket i nogle afsnit af krimiserien ”Broen III”, ungdomsserien Første gang og spillet med i ungdomsactionfilmen ”Hacker”, hvor hun havde en af hovedrollerne.