Foto: Berit Hvassum
FOR ABONNENTER

Trilogien fuldendt

Journalist på Bornholms Tidende Torben Østergaard Møller udgav i 2011 og i 2014 to samlinger af klummer, som tidligere havde været bragt i dels Politiken, dels her i avisen.

”En førder fortæller” og ”Blachman, for helvede” hed de to bøger, og nu fuldendes trilogien med ”På en brændende platform”, som netop er kommet på gaden.

Vi bringer her introduktionen, sådan som den står at læse i bogen, idet der er tale om hans egne ord og ikke selve bogens forord. Det er nemlig skrevet af den tidligere toppolitiker Søren Pind.

 

Fra krummer til klummer

”I 2011 udkom bogen ”En førder fortæller – 24 krummer”. Den indeholdt en samling på 24 klummer, jeg havde skrevet, og som tidligere havde været trykt i dels dagbladet Politiken, dels i Bornholms Tidende, og den blev modtaget på nogenlunde samme måde som teorien om big bang, som skal have skabt det univers, vi befinder os i.

Et fællestræk ved disse to hændelser, hvoraf den ene retfærdigvis må siges at være større og mere signifikant end den anden, er jo, at mange undrer sig over, hvad i alverden der forårsagede dem. Er der nogen intelligent tanke bag? Er det pludseligt opståede, spontane tilskikkelser? Hvorfor, egentlig?

Og kan man forestille sig omstændigheder, hvor de vil gentage sig, altså et nyt big bang, en ny bogudgivelse?

Her er vi ikke helt så meget på gyngende grund længere, for jo, der kom rent faktisk endnu en bogudgivelse, nemlig i 2014, mens det hvad big bang angår dog stadig er lidt af en suppedas, videnskaben er havnet i, når det kommer til at afkode mysterierne. Godt nok har forskere i Cern i Schweiz, som er i besiddelse af en partikelaccellerator, haft held og dygtighed til at genskabe ursuppen efter det første big bang, men ærlig talt, det svarer jo bare til at fortælle, at man er i besiddelse af en computer, som man rent teoretisk godt kunne skrive en bog på.

Det virker ikke helt seriøst.

Men ikke desto mindre, endnu en bog kom på gaden i 2014, ”Blachman, for helvede – 37 krummer”, hed den. Heller ikke den var der nogen påviseligt god grund til at udgive, og den slæbte tilmed videre på en fejl i titlen fra den første bog, idet de jo begge omtaler ”krummer” og ikke de klummer, som der ret beset er tale om.

At det hed krummer i første bog, ”En førder fortæller”, skyldtes et lidt forkrampet forsøg på at lave en sproglig finte, hvilket enhver fornuftig redaktør ville have stoppet, og når krummerne dryssede videre til næste bog, var det i et uigennemtænkt forsøg på ved at fremture at dække over fejlen i første bog.

Hvorom alting er, så var jeg egentlig efter bogen i 2014 klar til at lade verden fokusere på big bang og andre reelt interessante fænomener. Slut med kru … klummebøger.

Der skete imidlertid den skelsættende begivenhed, at et par unge mennesker, endda et par særdeles kvikke unge mennesker, fik fingre i de to første bøger – og stik imod al fornuft blev vældig begejstrede for dem. Lad mig bare helt kort nævne, at de to, Clara og Loui, forærede bøgerne til venner og familie, indforskrev deres modne mødre til seancer, hvor de læste klummer højt for dem, og i det hele taget gik de i brechen for bøgerne med ungdommelig energi.

 

 

Torben Østergaard Møller:
”På en brændende platform”
Bornholms Tidendens Forlag, 138 sider.
Kan købes hos boghandlere eller i ekspeditionen
på Bornholms Tidende i Nørregade, Rønne.

 

 

Lad være, at de faldt over de i alt 62 krummer midt i deres opslidende eksamenslæsning til deres kandidatuddannelser og var desperate efter adspredelser, som ikke handlede om tung jura eller indviklede sociologiske tekster – det er ikke det, der her er pointen.

Det korte af det lange er derimod, at jeg ved nærmere eftertanke, som var inspireret af deres begejstring, godt kunne se, at de to allerede udgivne bøger rent faktisk befinder sig i samme kategori som da Vincis Mona Lisa, Alberto Giacomettis skulpturer, Hemingways ”Den gamle mand og havet”, ja, alt hvad man kan nævne af stor kunst. Jeg kunne blive ved og bare lade listen vokse.

Alle de store kunstværker, jeg kunne liste op, finder man jo kategorien af genstande, der ligesom mine to bøger – og faktisk alt andet i solsystemet – vil blive tilintetgjort, når Solen om fem milliarder år brænder ud og i den anledning i en sidste krampetrækning svulmer op og æder alle sine planeter.

Jeg indså pludselig, at der på den baggrund burde komme en tredje klummebog. Og at der i den skulle gøres kort proces mod det der krummevås. Ikke mindst, fordi det med krummerne vil give problemer, når bogen bliver oversat til andre sprog.

På engelsk lyder book of columns nu engang bedre end book of crumbs, og det samme gælder på tysk, hvor jeg synes, at kolumn er bedre end gebogen og på fransk, hvor journaliste forekommer mig bedre end courbe.

Og derfor, mine damer og herre – kære læsere – er denne bog fuld af klummer.

I den forrige bog, ”Blachman, for helvede”, skrev sanger og sangskriver Steffen Brandt det glimrende forord. Altså, forord i ental efter samme model, som da skuespilleren Peter Sellers engang udgav en lp med blandt andet nummeret ”Peter Sellers Sings George Gershwin” på. Det gjorde Sellers meget bogstaveligt, idet han simpelthen sang komponistens navn.

I denne bog har ekspolitikeren Søren Pind været så venlig at skrive forordet.

God fornøjelse”.