Bornholms Brand

Bornholms Brand finder ny skadechef

Jakob Storm er ansat som ny skadechef hos Bornholms Brandforsikring i Rønne. Han kommer fra en stilling som storkundekonsulent.

Der var flere dygtige kandidater til stillingen som skadechef, men direktør Morten Holten fortæller i en pressemeddelelse, at han er sikker på at have valgt den rette til jobbet.

– Jakob har en solid forsikringsfaglig viden, han har en bred indsigt i produkter og mange års erfaring med kundekontakt. Han har set skader fra kundens perspektiv, og jeg er sikker på, at det vil komme ham til gavn i jobbet som skadechef, forklarer han.

Jakob Storm, der har mere end 25 års erfaring fra forsikringsbranchen inden for både privat og erhverv samt pension, afløser Mulle Birch Hørdum, der efter eget ønske fortsætter hos Bornholms Brand som skadebehandler, oplyser selskabet.

Den nye skadechef tiltrådte 1. december.