Foto: Berit Hvassum

Forundret RVV-direktør: Det peger i retning af, at vi må hæve priserne betragteligt

Forsyningstilsynets delafgørelse om underbetalingen betyder, at det er blevet mere sandsynligt, at varmekunderne i Rønne Vand og Varme (RVV) kommer til at betale en langt højere pris fra marts 2020, hvor det forbrugerejede fjernvarmeselskab har varslet høje prisstigninger.

– Virkningen af det her er, at det jo går ud over varmekunderne. Selv om det er en delafgørelse, peger det i retning af, at vi må hæve priserne betragteligt. Vi havde håbet, at vi ikke behøvet en helt så høj pris, så jeg synes, det er mest ærgerligt for varmekunderne, siger direktør Erik Steen Andersen, Rønne Vand og Varme, til Bornholms Tidende.

Underdækningen er fra 2018 og 2019 samt dele af 2017, hvor voldgiftsrettens afgørelse betød, at RVV kunne købe varmen til en historisk lav pris hos Bornholms Energi og Forsyning (Beof). Et vigtigt aspekt i voldgiftsrettens kendelse var, at RVV havde givet klar besked på, at de ikke støttede ombygningen af blok 6, og derfor kunne RVV nøjes med at betale 23 procent af afskrivningerne, ligesom andelen af udgifterne til træflis var væsentligt lavere end den pris, som Beof har beregnet i 2020.

Forsyningstilsynet tager i delafgørelsen ikke hensyn til RVV’s manglende samtykke forud for ombygningen og konkluderer – uden at tage endelig stiling til varmeprisen i kroner og øre – at underdækningen er er en nødvendig omkostning for Beof i forbindelse med varmeproduktionen.

RVV’s direktør er især skuffet over, at den omfattende voldgiftssag blot fører til, at Rønne Vand og Varmes betalinger bliver skubbet et par år.

– Meningen med at føre en voldgiftssag bliver en lille smule illusorisk, hvis det bare fører til en tidsforskydning af betalingen, siger Erik Steen Andersen.

Han mener, at Forsyningstilsynet burde have lavet en samlet afgørelse, hvor der også var truffet beslutning om el- og varmesidens fordeling af omkostningerne, samt om hele Beofs beregnede underbetaling kan indregnes. I det hele taget kommer udfaldet bag på RVV’s medarbejdere, fortæller Erik Steen Andersen.

– Vi havde nær fået kaffen galt i halsen, da vi læste den.

RVV har mulighed for at indbringe Forsyningstilsynets endelige afgørelse til Energiklagenævnet. Erik Steen Andersen fortæller, at det er for tidligt at sige, om det ender med en ankesag.

– Dette er blot en foreløbig delafgørelse, der er sendt i høring. Hvis de fastholder det her, vil vi selvfølgelig indbringe den til Energiklagenævnet af hensyn til varmekunderne, siger Erik Steen Andersen.

– I høringen vil vi selvfølgelig argumentere for vores sag, men vi vil ikke lægge skjul på, at vi er noget forundrede, siger Erik Steen Andersen, der endnu ikke har indledt forhandlinger om en ny varmeleveringsaftale med Beof-ledelsen.

 

Fakta

RVV har varslet, at varmekundernes pris for en gigajoule varme fra marts 2020 stiger fra 132 kroner til 231 kroner. Erik Steen Andersen vurderer, at underdækningen på forbrugernes varmeregninger udgør omkring 60-70 kroner – cirka to tredjedele af stigningen – når man i et kompliceret regnestykke inkluderer varmetabet i rørene, momsen og tager højde for, at Bofas affaldsforbrænding leverer en mindre del af varmen.

I 2020 opkræver Bornholms Energi og Forsyning 50,34 kroner per gigajoule som underdækning i dele af 2017 og hele 2018. Når den regulære varmepris på 110,96 kroner per gigajoule lægges oveni, får man Beofs samlede salgspris til RVV på 161,3 kroner.

I 2021 er der lagt op til, at underdækningen for 2019 skal betales, og det får den konsekvens, at varmeprisen holdes på et højt niveau, og da underdækningen i 2019 overstiger de foregående år, er det muligt, at varmeprisen vil stige yderligere.

Fra 2022 er underbetalingen ude af verden, hvorefter forbrugerne blot skal betale den regulære, omkostningsbestemte varmepris, som RVV af flere årsager også bestrider størrelsen på.

 

Overblik

I 1990

forberedes byggeriet af kraftvarmeværket blok 6 på havnen i Rønne. Østkraft – det senere Bornholms Energi og Forsyning (Beof) – betaler ifølge aftalen 77 procent, mens Rønne Varmeforsyning, dengang et kommunalt selskab, betaler 23 procent.

I april 2015

får Østkraft tilladelse til ombygningen af blok 6 af Energistyrelsen. Det sker på trods af, Rønne Vand og Varme (RVV), som køber varmen af Østkraft og distribuerer den til varmeforbrugerne, ikke har givet samtykke.

Beof mener, at RVV skal dække 90 procent af investeringen. RVV er uenig. De foreslår i forhandlingerne, at RVV skal betale 62,4 procent. Parterne bliver aldrig enige. Uenigheden handler også om valget af brændsel. RVV er modstander af at overgå til 100 procent træflis-fyring.

I foråret 2017

er ombygningen færdig, og Beof tager blok 6 i brug. Biomasse fra træflis er nu den eneste energikilde. Før ombygningen var kul den primære brændsel.

Beof opkræver fra 2017 varmepriser, der indeholder afskrivninger, hvor Rønne Varme skal betale 90 procent af ombygningen.

I februar 2018

holder Rønne Varme op med at betale den opkrævede pris. Rønne Varme henholder sig til den oprindelige aftale fra 1990, hvor andelen kun er 23 procent.

Beof og Bofa, der leverer varme til RVV fra affaldsforbrændingen, ophæver samtidig deres varmeaftaler og indbringer sagen til voldgiftsretten.

I juni 2019

vinder Rønne Varme voldgiftssagen mod Beof, der ikke må opkræve en pris med en afskrivning på 90 procent af ombygningen. I stedet afgøres det, at RVV blot skal dække 23 procent.

7. november

vinder Rønne Varme også voldgiftssagen mod det kommunale affaldsselskab Bofa og Bornholms Regionskommune.

I de to sager forholdt voldgiftsretten sig kun til vilkårene under de gældende varmeaftaler. Aftalerne udløber 31. december 2019.

Sideløbende finder en række sager om fremtidens prisberegning sted hos Energistyrelsen og Forsyningstilsynet.

10. december

traf Forsyningstilsynet en foreløbig delafgørelse i en klagesag anlagt af Rønne Varme, og denne gang faldt afgørelsen ud til Beofs fordel.

 

 

Beof-formand Lars Goldschmidt: Det er stærkt tilfredsstillende

 

– Det er stærkt tilfredsstillende i den forstand, at den bekræfter, at vi skal have betaling for det, som det koster at producere varmen. At underdækningen må opkræves er en meget vigtig afgørelse for os, siger Lars Goldschmidt, bestyrelsesformand i Bornholms Energi og Forsyning.

Hvad ville konsekvensen have været, hvis I ikke kunne indregne underdækningen?

– Så ville vores gæld være 60 millioner kroner større, end hvad den ellers ville have været. Da vi i forvejen har alt for meget gæld, ville det have gjort en dårlig situation værre.

Lars Goldschmidt fortæller, at forhandlingerne fortsat ligger stille. I midten af november mødtes parterne hos borgmesteren for anden gang, men ellers er der ikke sket noget.

– Det er helt tydeligt, at vi afventer de her afgørelser, før vi reelt kan komme videre, siger Lars Goldschmidt.

Han tilføjer, at han ikke ved, i hvilken grad Rønne Vand og Varmes forhandlere vil lade afgørelserne forandre deres forhandlingsposition.

Ikke store prisforskelle

Nøglespørgsmålet om fordelingen af investeringen, der satte hele konflikten i gang, er endnu uafklaret.

Parterne venter også på Forsyningstilsynets vurdering af, hvordan brændselsudgifterne skal fordeles mellem varmesiden og elsiden på kraftvarmeværket, hvor Bornholms Energi og Forsyning også producerer strøm.

– Jeg vil blevet meget overrasket, hvis der bliver en stor forskel i forhold til, hvad vi har meldt ind. Men der kan blive tale om justeringer, og det vil vi i så fald tage til efterretning, bedyrer Lars Goldschmidt.

Han forventer, at Forsyningstilsynet om en måneds tid vil have truffet en afgørelse om de tilbageværende punkter i sagen. De stridende forsyningsselskaber mangler fortsat at indsende de sidste kommentarer.