Foto: Holger Larsen

Hasle i oprør over helikopterture: Rigtig mange føler sig generet

– Vi har haft en del klager i løbet af året, så nu tænkte vi, at vi ville spørge brugerrådet. Rundflyvningerne skulle være med til at skabe noget liv. Men hvis folk føler sig mere generet af det, end det er til gavn for byen, er der ingen grund til, at den skal være her.

Sådan siger havnefoged på Hasle Havn, Aron Kjøller-Hansen, om situationen i Hasle, hvor politikerne nu skal se på helikopter-rundflyvningerne.

Hvem er det, der har klaget?

– Det er rigtig mange, der føler sig generet, når den lander og letter. Jeg kan godt følge dem, men hvis man vil have lidt udvikling i byen, må man finde sig i, at der en gang imellem er lidt støj eller mange mennesker. Men det stod jeg ret alene med i brugerrådet, siger havnefogeden og tilføjer:

– Turisterne nævner det ikke. De tager havnen, som den er. Det er lokale, der har klaget. Det er de lokales by og havn, så det er dem, vi må lytte til.