Ung mand troede at politibil var en taxi

En 18-årig mand fra Midtbornholm forsøgte flere gange søndag morgen ved 5-tiden at sætte sig ind i en patruljebil ved Magstræde i Rønne, fordi han troede, at bilen var en taxa.

Politifolkene fortalte ham flere gange, at bilen var en patruljebil og valgte til sidst at følge ham på vej mod taxaholdepladserne. Det fik den unge mand til at råbe flere skældsord efter politifolkene, hvilket han nu er sigtet for.