Foto: TV2
FOR ABONNENTER

Tinka i Tidende: Jeg røber intet – men én ting var svær at holde hemmelig

Velkommen til Tinkas julekalender på Tidende.dk:

8. Har du måttet love ikke at afsløre noget om handlingen i ”Tinka og Kongespillet” – og er det svært at holde tand for tunge?

– Nej, jeg røber intet til nogen, ikke engang venner eller familie. Det er jo ikke så smart at tage spændingen fra dem!

– Og nej, det er faktisk ikke svært for mig ikke at afsløre noget. Det var værre ikke at måtte afsløre, at der kom en ”Tinka og Kongespillet” og skulle holde det hemmeligt i over et år, over for alle jeg kendte.

 

 

Josephine Chavarria Højbjerg er opvokset i Rønne, men sin unge alder til trods er hun allerede kendt over det ganske land fra de tv- og filmproduktioner, hun har spillet med i.

Tænder man for TV2 i december, kan man opleve hende i årets julekalender ”Tinka og Kongespillet”, hvor Josephine spiller hovedrollen som nissen Tinka.

Samme rolle spillede hun i 2017 i ”Tinkas Juleeventyr”.

Hun er 16 år gammel og indledte allerede som otteårig sin skuespillerkarriere, da hun var med i DR-børneserien ”Pendlerkids”. Senere har hun været med i DR-serien ”Klassen” og i ”Bubbers Juleshow”, hun har medvirket i nogle afsnit af krimiserien ”Broen III”, ungdomsserien Første gang og spillet med i ungdomsactionfilmen ”Hacker”, hvor hun havde en af hovedrollerne.