Foto: TV2

Tinka i Tidende: Er det ikke dig fra tv?

Velkommen til Tinkas julekalender på Tidende.dk:

6. Bliver du nogensinde genkendt på gaden, og siger folk noget til dig i den anledning?

– Ja, det sker engang i mellem. For det meste bliver der råbt: Hey det er jo Pil, Julie, Sofie eller Tinka og så videre. Eller der står nogle supersøde, små generte børn og spørger, om de må få et billede med mig, og det stiller jeg altid gerne op til og tager en lille snak med dem.

– Jeg synes, det er så hyggeligt, og heldigvis er langt de fleste super søde!

 

 

Josephine Chavarria Højbjerg er opvokset i Rønne, men sin unge alder til trods er hun allerede kendt over det ganske land fra de tv- og filmproduktioner, hun har spillet med i.

Tænder man for TV2 i december, kan man opleve hende i årets julekalender ”Tinka og Kongespillet”, hvor Josephine spiller hovedrollen som nissen Tinka.

Samme rolle spillede hun i 2017 i ”Tinkas Juleeventyr”.

Hun er 16 år gammel og indledte allerede som otteårig sin skuespillerkarriere, da hun var med i DR-børneserien ”Pendlerkids”. Senere har hun været med i DR-serien ”Klassen” og i ”Bubbers Juleshow”, hun har medvirket i nogle afsnit af krimiserien ”Broen III”, ungdomsserien Første gang og spillet med i ungdomsactionfilmen ”Hacker”, hvor hun havde en af hovedrollerne.