Arkivfoto: Berit Hvassum

Kirkens fødselsdag tirsdag fejres med julekoncert

Klemens Kirke har fødselsdag tirsdag den 3. december, og det markeres igen i år med en julekoncert ved Rønne Byorkester.

Menigheden kan denne gang fejre kirkens 137 års fødselsdag. Den nuværende kirke blev bygget i 1881-1882 og indviet den 3. december, 1. søndag i advent, i 1882. Den ældre middelalderkirke, der lå på samme sted, blev revet ned.

Byorkestret, med dirigent Jørgen Villum Hansen i spidsen, byder på en alsidig koncert, hvor der ikke kun er julemelodier på programmet. Man kan blandt andet opleve Jakob Gades berømte Tango Jalousie, udtog af melodier fra Vera Lynns tid samt kendte sange af Kaj Norman Andersen. Men det skal nok blive jul, og publikum får også mulighed for at synge med.