Fotos: Berit Hvassum
FOR ABONNENTER

Bornholms Politi uddelte dusører og diplomer til hverdagens helte

– Det er nogle rigtig gode historier, vi kan fortælle i dag om nogle borgere, som har gjort noget helt ekstraordinært, slog politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen fast torsdag eftermiddag på politigården i Rønne.

– De har hjulpet os i politiet til enten at redde liv eller til at opklare nogle sager.

Det er ikke ret mange sager, der udløser en dusør og et medfølgende diplom, fortalte politidirektøren, men denne dag gjaldt det tre tilfælde, som involverer fem personer.

Dertil er der også en politibetjent, der har gjort noget ud over det sædvanlige og har modtaget dusør og diplom, men det har Bornholms Politi valgt at holde internt.

– Det er en eksklusiv flok, der sidder her om bordet, slog politidirektøren fast, og dertil kom ”et par gutter i Sønderjylland”, som netop fra det sønderjyske var med på en tv-skærm og på den måde blev sparet for at rejse til Bornholm for at blive hædret.

– De ydede en ekstraordinær indsats under deres ferie på Bornholm, forklarede Kit Claudi Grøn-Iversen og tilføjede:

– Uden den 12. mand på holdet var der meget, vi ikke ville få skovlen under på Bornholm. Vi er heller ikke så mange betjente, at vi kan stå på hvert gadehjørne og springe til, hvis nogen skulle komme i livsfare.

Dernæst gav hun gav ordet til de af kollegerne på politistationen, som skulle præsentere de tre drabelige historier om heltedåd og -mod.

 

 

Nattevagt redder voldtaget kvinde

 

Bente Pedersen Lund, chefanklager ved Bornholms Politi, præsenterede Rasmus Falk Nørregaard Pedersens sag:

– Der skete noget noget helt usædvanligt og ubehageligt natten mellem den 30. og 31. marts i år, hvor Rasmus var på nattevagt på det, der hedder Botilbuddet Stenbanen i Rønne, indledte hun, inden hun direkte henvendt til Rasmus sagde:

– Og jeg er sikker på, at det er en nat, du aldrig glemmer. Du var modig og hjalp en ung kvinde, som blev voldtaget og forsøgt kvalt. Ved din resolutte indsats fik du stoppet gerningsmanden og bragt den stakkels kvinde i sikkerhed på dit kontor. Du ringede også til politiet og ledte os den rette vej til gerningsmanden. Vi havde nemlig Vitus, en hund, som har fortjent et stort kødben, for den gaflede ham lige umiddelbart efter, så han allerede 14 minutter senere var anholdt. De var ret godt.

– Gerningsmanden blev dømt for drabsforsøg og grov voldtægt her i Rønne, og han blev også udvist i 12 år. Men sagen er anket til frifindelse, så jeg kan ikke rigtig kommer nærmere ind på din forklaring i retten, for du skal formentlig afgive ny forklaring i Landsretten, men jeg kan sige, at du gjorde et rigtig, rigtig stort indtryk på mig. Tak, fordi du hjalp.

Reagerede bare

Efterfølgende spurgte Bornholms Tidende Rasmus Falk Nørregaard Pedersen om, hvad hæderen betyder for ham.

– Jamen, det er jo er en påskønnelse af noget, jeg har gjort, men som jeg også mener, at alle burde gøre, hvis de skulle komme i sådan en situation. Men det er åbenbart så ekstraordinært, at politiet har valgt at sige tak for det, sagde han.

Nu er vi jo heldigvis få, der havner i sådan en situation, men var du på forhånd selv sikker på, at du ville reagere, som du gjorde?

– Jeg tænkte sket ikke, jeg reagerede bare, og det er det, jeg håber, alle andre ville gøre, hvis de skulle komme i samme situation.

Hvad har det betydet for dig efterfølgende? Det er vel også en forskrækkelse at havne i sådan en situation – er det noget, du har skullet bearbejde efterfølgende?

– Jae, altså, det er så underlig en situation at stå i, så selvfølgelig tænker man rigtig meget over det i tiden efter. Men der har ikke på den måde været noget at arbejde med, jeg kom tilbage på jobbet et par dage efter, og det har fungeret fint.

Du har ikke haft søvnløse nætter?

– Slet ikke – eller jo, der har været søvnløse nætter, men det er, fordi jeg har nattevagt jo, ler han.

 

 

 

Mand reddet fra havet

 

Administrationschef hos Bornholms Politi Martin Preisz Gravesen præsenterede historien om Oliver Malik Hansen og Albert Mena, som fulgte med på en tv-skærm fra Aabenraa Politistation i Sønderjylland:

– Tak for jeres indsats den 23. september i år, indledte han.

– Jeg kan forstå, I var på skoleudflugt herovre med Kongshøjskolen fra Aabenraa. Desværre var det lige der, hvor det skiftede fra sensommer og til efterår, og den 23. september var der ganske megen blæst og høje bølger omkring Allinge, hvor I befandt jer. Jeg kan forstå på et brev, vi har modtaget fra en mand, der hedder Arne Svendsen, og som bor i Allinge, at han sad derhjemme en aften ved 20-21-tiden, da det bankede meget, meget, meget hårdt på døren – så hårdt, at han kunne høre, at der var noget alvorligt på færde.

– Det er så jer to, der står derude og siger, at den er helt gal, der ligger en mand nede i vandet og råber om hjælp. Og I gør det helt rigtige – selv om I er nogle store drenge, er I jo ikke helt voksne endnu – så I får fat i en voksen, og det er det første fornuftige, I gør. I fortæller Arne om manden i vandet. Arne sørger for at ringe efter hjælp, men I er ikke tålmodige nok til det, og heldigvis, for I går tilbage til vandet.

– Der er blæsten og de højre bølger, og det er jo ikke en dejlig sandstrand som Dueodde, der er klipper, så manden i vandet kan simpelthen ikke komme op. I vil ikke vente på, at der kommer ambulance og politi, og vi er jo også et stykke tid om at nå fra Rønne og op til Allinge, men I er meget modige og resolutte, som det hedder på voksensprog. I går ned på klipperne og sørger for at få manden op af vandet. Det er simpelthen fantastisk, men han er altså oppe, da der kommer yderligere hjælp til.

– Det er jo ikke til at vide, hvad der ville være sket uden jer, men han kunne i hvert fald ikke selv være kommet op, den her mand, og han havde slået sig på klipperne og frøs rigtig, rigtig meget, og havde også svært ved at svømme videre, så mit gæt er, at I har hjulpet ham rigtig meget den aften. Det er simpelthen så modigt af jer, så tusind tak for det.

– Jeg ved også, at I tog tilbage til Arne dagen efter, og det er også voksent og modent, for da ville I lige høre, hvordan det gået for manden, og da fik I så at vide, at han havde klaret den. Han fik vejret og varmen igen. Det viste sig at være en motionist, som havde været ude at løbe, og som lige ville tage en dukkert, selv om bølgerne var høje, og det skulle han nok ikke ha’ gjort, det var ikke supersmart.

– Men det tænker han nok over en anden gang. Og der kommer en anden gang for ham, han kan løbe videre, fordi I simpelthen reddede ham op fra havet, så tusind tak for det, siger vi her fra Bornholms Politis side.

Martin Preisz Gravesen oplyste også, at han havde talt med drengenes familier og aftalt, at når de igen kommer til Bornholm, kan de kigge forbi politistationen og modtage en lille ekstra gave.

 

 

Knivstukket mand fik hjælp

 

Chefpolitiinspektør Jacob Kofod Ipsen præsenterede et par, som ønsker at være anonyme, og som vi derfor i denne omtale kalder X og Y:

– I er indstillet til en dusør for at have udvist ekstraordinært initiativ og usædvanlig god og beslutsom indsats i forbindelse med et knivstikkeri, der var på Lille Torv i Rønne tidligere i år, sagde han og fortsatte:

– Du X (manden, red.) befandt dig på Lille Torv sammen med Y (kvinden, red.), da du konstaterede lyd og tumult fra en adresse. Efterfølgende var der tre personer, der flygtede fra stedet, samtidig med at en forurettet fra sin altan råbte, at han var blevet stukket med en kniv.

– X, du fremdrog resolut din telefon og påbegyndte en videooptagelse af tre flygtende gerningsmænd. En videooptagelse, som senere viste sig at være essentiel i forhold til at pågribe og dømme de tre gerningsmænd. Efterfølgende gik I begge op i lejligheden, hvor det kunne konstateres, at der var en forurettet, som havde betydelige knivlæsioner. Y, du standsede blødningen med anvendelse af stramt fastspændte ledninger, mens du, X, efterfølgende hjalp forurettede ned på fortovet og fik fremskyndet en ambulance.

– Det er Bornholms Politis opfattelse, at jeres indgriben har været særdeles givtig for efterforskningen af sagen ligesom for forurettedes ve og vel. Det skal I ha’ stor tak for.