Foto: Berit Hvassum

Hallegaard konkurs

Hallegaard i Østermarie bliver i næste uge begæret konkurs. Det fortæller direktør i Kadeau, Magnus Klein Kofoed, og bestyrelsesformand Martin Smidt Kristensen til Bornholms Tidende.

Det bliver ifølge folkene fra Kadeau Jørgen Toft Christensen, der som majoritetsejer egenbegærer Hallegaard konkurs i næste uge.

Det har tidligere været fremme, at Kadeau skulle overtage den samlede drift af Hallegaard, men den plan var langsigtet og skulle først føres endeligt ud af verden i 2023. Men ejeren, Jørgen Toft Christensen, er altså indforstået med udviklingen, fortæller Magnus Klein Kofoed.

– Vi har brugt mange penge på at redde det her projekt, for vi har hele tiden ment, at Hallegaard er vigtig for Bornholm. Hjertet slår stadig for Hallegaard, men der er ikke mere blod at pumpe rundt, siger Martin Smidt Kristensen.