Bøtterne under køkkenvasken, tuber og kosmetik på badeværelset, maden i køleskabet, plasticchartekket og kuglepennen på dit bord, koppen til din take away-kaffe, fleecetrøjen.
Ser du din helt almindelige hverdag efter, vil du opdage store mængder plastic, og listen er uendelig.
Omkring 30 procent af det husholdningsaffald, vi producerer i Danmark, er plastic, og vi er et af de lande i EU, der genanvender mindst af vores plasticemballage fra husholdningerne.
Det skyldes, at de fleste beholdere, bøtter, pakker og poser er lavet af flere forskellige typer plast, ligesom der ofte er forskellige farver og kemikalier i samme dims, og den derfor ikke kan smeltes om til nye emballager.
Brændt plastic laver CO2
– Plastic er i sig selv et vældigt godt produkt, for det er utrolig holdbart, siger forsker i forbrugeradfærd Jesper Clement fra Copenhagen Business School CBS.
– Og det er jo så også det, der bliver problemet, hvis det ender i naturen.
Den holdning er man enig i på Bofa, hvor plastic fra husholdningsaffald, altså fra bornholmernes hjem, lige nu ganske enkelt brændes af. Men fra 2032 slukkes der ned for forbrændingsovnene.
I miljøorganisationen Plastic Change kæmper man for, at dansk plasticaffald ikke ender i naturen og for, at vi begynder at genbruge og genanvende det, i stedet for at brænde det af efter at have brugt det en gang.
– Al den her engangsemballage, lavet af noget ret god kvalitetsplastic, som vi køber opvaskemiddel eller lignende i, brænder vi af, hvor det bliver en masse CO2, fortæller Henrik Beha Pedersen, der i 2014 startede miljøorganisationen Plastic Change, som holder til i København.
Et godt menneske
– Men hvad er det, der gør, at vi som forbrugere er villige til at sortere? spørger forsker i forbrugeradfærd Jesper Clement fra CBS.
– Her er kompleksiteten så stor, at forbrugeren slet ikke kan følge med. Det korte svar er jo: Keep it simple, siger han.
– Som forbruger vil jeg gerne være et godt menneske. Når jeg står med mine plasticflasker, vil jeg bare gerne af med dem hurtigt. Skal jeg først finde ud af, om det nu er den her type plastic eller den der type, så bliver det altså i næste uge. Samme dag betaler jeg måske 100 kroner til Røde Kors, og så var jeg alligevel et godt menneske i den uge, forklarer han.
Erfaringer fra Mellemeuropa
– Bornholm er virkelig nogle, der går foran, siger Jesper Clement om Bofas vision om en affaldsfri ø fra 2032.
– Men Bornholms Regionskommune skal have løst renovationsproblemet, inden de forbrændingsovne stopper.
– Lige nu er det sådan, at vi har 98 kommuner i Danmark, og vi har næsten lige så mange forskellige affaldsløsninger. Hvis man ikke kan finde en fælles strategi i Danmark, hvordan skal vi så kunne i EU? siger forsker Jesper Clement.
– Hvis du kører i tog i Tyskland, så er der f.eks. flere forskellige typer affaldsbeholdere i toget. Lande som Tyskland, Østrig, Schweiz og Holland har udviklet nogle systemer, som vi sagtens kunne lære noget af. I Danmark ryger det hele ned i en pærevælling.
Kom igen med skyrbøtten
Jesper Clement kommer med et eksempel:
– Her hvor jeg bor, har vi et lille miljøbevidst mejeri, som laver økologisk skyr i nogle pænt kraftige emballager. De bøtter er så gode, at vi faktisk putter dem i vaskemaskinen derhjemme. Vi gemmer dem i skuffen, og vore fryser er fuld af dem, men på et tidspunkt har vi så mange, at nu bliver vi nødt til at smide nogle af dem ud, forklarer han.
– Hvad nu, hvis det lille lokale mejeri sagde: Aflever dem tilbage, vi kan nemt genbruge dem som emballage?
– Hvis man så rensede de her bøtter, eller smeltede dem om – selvfølgelig ved hjælp af vind- eller solenergi, så man kunne sige, at det foregår 100 procent recirkulerbart – så de blev til nogle nye, og man gav kunden 10 kroner, hvis de afleverede den tilbage?
– Hvis sådan en bøtte skyr koster omkring 30 kroner, svarer det jo til, at du får den en tredjedel billigere. Så skal du se, så skulle jeg som forbruger nok bære de bøtter meget forsigtigt op til Kvickly hver eneste uge!
På Bornholm har I Bornholms Andelsmejeri
eller sådan noget som Bülow Lakrids. Bülow
har også en del af de her plastikbøtter. Hvad
nu hvis jeg, når jeg har været på Bornholm
og købe lakridser, fik fem kroner tilbage,
hvis jeg kom igen med bøtten?
– Så har vi et helt andet marked, for Kvickly ville få mig som kunde. Det ville være slut med nogle gange at købe en anden, sikkert lige så god, skyr i Netto eller Rema 1000, forklarer forskeren.
– Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om de ville dø af grin over det her regnestykke på det nævnte mejeri, men det nytter altså ikke at gå og vente på politikere eller miljøorganisationer. Hvorfor ikke være first mover her, hvis forbrugerne er med på det? Og det tror jeg, de er.
Sådan lyder konklusionen fra forsker i forbrugeradfærd ved CBS, Jesper Clement.
Andelsmejeri eller Bülow Lakrids
– På Bornholm har I Bornholms Andelsmejeri eller sådan noget som Bülow Lakrids. Bülow har også en del af de her plastikbøtter. Hvad nu hvis jeg, når jeg har været på Bornholm og købe lakridser, fik fem kroner tilbage, hvis jeg kom igen med bøtten?
– I princippet kunne Johan Bülow også sætte prisen lidt op, for jeg har som forbruger i virkeligheden ikke en kinamands chance for at vurdere, om de lakridser egentlig koster den pris at producere, som jeg betaler for dem. Men det ville, for nu at bruge det rette ordvalg, give mig en bedre smag i munden som forbruger, forklarer Jesper Clement.
– Se på økologien. Måske var der i starten kun et par enkelte forbrugere på Østerbro, der gerne ville betale lidt mere. I dag er situationen helt anderledes.
Facebook
