Bornholms Energi og Forsyning havde i koncernen og moderselskabet til sammen en langsigtet gæld på over 1,1 milliard kroner fra årets begyndelse. I 2015 var både Bornholms Forsyning og Østkraft tynget af store gældsposter på henholdsvis 535 millioner og 310 millioner kroner, så gælden er steget siden fusionen, mens investeringerne i fjernvarme på den mest klippefyldte del af Bornholm er blevet foretaget.
I 2017 erkendte den dengang nye direktør Rasmus Sielemann Christensen i et interview med Bornholms Tidende, at forsyningsselskaberne havde truffet nogle dårlige beslutninger og ikke havde det fornødne overblik over økonomien.
– Som en del af arbejdet med fusionen har man måttet konstatere, at de to gamle selskaber ikke har haft godt nok styr på økonomien og på love og regler. Der er også indgået nogle alt for dyre kontrakter, og kontraktopfølgningen har til tider været mangelfuld, sagde direktøren.
Bestyrelsesformand Lars Goldschmidt mener, at det fusionerede selskab har gjort op med fortidens dårligdomme.
Hvilke dele af koncernen trives bedst i dag?
– Det er ikke så let at svare på. De forskellige huse i Beof er alle ved at være driftsmæssigt i god form. Vores udfordring er, at vi har en stor gæld, og at vi har en kunde (RVV, red.), der ikke betaler, hvad de skal. De to ting har dog ikke så meget med driften at gøre, og hvor mange vi skal være til at udføre arbejdet. Men jeg kan godt forstå, man kan være tilbøjelig til at tænke sådan, siger Lars Goldschmidt.
Gammel gæld hæmmer
Han forklarer, at de løbende afdrag på den store gæld gør det svært for koncernen at lave betragtelige overskud.
Hvad er den primære grund til gælden? Er det jeres anlæg af fjernvarme de seneste år?
– Nej, det er slet ikke det. I varmen i nordlandet er der en gæld, der – som det ser ud nu – kan stabiliseres og tilbagebetales med de priser, som man betaler uden for Rønne, siger Lars Goldschmidt.
Beofs egne fjernvarmekunder i datterselskabet Bornholms Varme betaler 186 kroner per gigajoule varme, og bor man i et hus på 130 kvadratmeter med et årligt varmeforbrug på 65 gigajoule skal man betale 18.540 kroner om året. Dermed betaler de bornholmske fjernvarmebrugere uden for Rønne 5.600 kroner mere end landsgennemsnittet.
– Det er høje priser, men det hænger, efter alt at dømme, fornuftigt sammen, siger Lars Goldschmidt, som i stedet henviser til tre beslutninger af ældre dato, når baggrunden for selskabets milliardgæld skal forklares.
En vigtig årsag er, at kommunalbestyrelsen i 2008 trak 200 millioner kroner ud af Østkraft og efterfølgende optog lån for at forbedre kommunens økonomi.
Desuden er der investeringen i fiber, der ifølge Lars Goldschmidt kostede et mindre tocifret millionbeløb i tab.
Endelig fremhæver han investeringen i Biokraft, som resulterede i et tab på 130-150 millioner kroner efter omfattende nedskrivninger.
Det ser ud til, at vi har fået
en ejer, der har den tekniske
indsigt og kapitalen til at få
noget ud af det her anlæg
– Et massivt tab, siger bestyrelsesformanden om biogasprojektet, der, selv om Biokraft blev solgt til Bigadan med udgangen af 2018, fortsat tynger Beofs regnskaber.
Beof fik 7,5 millioner kroner for Biokraft og biogasanlægget uden for Aakirkeby, hvor gylle og organisk affald omdannes til energi.
– Det var en fantastisk god pris, for alternativet var at lukke og rydde op. Det ser ud til, at vi har fået en ejer, der har den tekniske indsigt og kapitalen til at få noget ud af det her anlæg. Der ligger bare en nedskrivning, som blev foretaget tidligere. Man kommer ikke af med gælden ved at skrive ned. Den er der fortsat, siger Lars Goldschmidt.
Facebook
