FOR ABONNENTER

Fiskere: Torskefiskeriet i øst er helt væk

Fiskerne på mødet syntes ikke, der var så meget nyt. De mener, at de allerede gennem flere år har dokumenteret problemets omfang, og de slog fast, at sker der ikke snart noget, så må Bornholm sige farvel til kystfiskerne.

– For ti år siden kunne vi have samlet 250 fiskere. De få fiskere, der er tilbage, sidder stort set her, sagde fisker Niels Jørgen Nielsen fra Nexø og pegede på de ca. 25 fremmødte fiskere.

– Der går ikke længe, før os, der sidder her, også er væk. Vi hænger i en meget tynd tråd allesammen, og vi kan ikke vente på, at der sker noget om tre år, vi er nødt til at have hjælp nu, det er derfor vi sidder her i dag, sagde Niels Jørgen Nielsen, der på linje med de andre fiskere mener, at de er nødt til at have kompensation for deres tab, og at problemerne nu er så store, at det er den eneste vej frem. For selv hvis man fra politisk hold kunne blive enige om en regulering af sælerne, ville det vare for længe, inden det ville hjælpe fiskerne.

– Vi er fanget i Østersøen. Det er slemt, rigtig slemt. Jeg tror aldrig, fiskerne har oplevet noget så slemt. Hvis vi ikke må flytte frem og tilbage (mellem østlige og vestliste østersø.red), så findes der ingen fiskere tilbage om få år. Bornholmerne har tjent meget på os, men jeg synes, at fiskerne er blevet fuldstændig glemt. Vi har sjældent hørt noget fra bornholmske politikere, sagde fiskeren og roste forskerne, men mener ikke, der behøver flere undersøgelser til.

– I snakker om, at der skal forskes og forskes, imens forsvinder vi. Det er fint, at I undersøger, men det har taget for lang tid at nå hertil, mente han.

Torsken dør og sælerne blomstrer

Fisker Henrik Frithiof, der fisker med sin båd R252 Ramona fra Svaneke, har tidligere fisket torsk, men det er slut nu

– Jeg har jo altid fisket lidt laks og så en del torsk, og nu er torskefiskeriet dødt, så nu er jeg kun afhængig af laks, og det er meget tidsbegrænset, hvor vi kan fange dem. Problemet er også, at jeg kan ikke sejle andre steder hen. For det første skal jeg ud at skaffe kvoter, ud at skaffe redskaber, det ville være investeringer på flere hundrede tusinde kroner for at sejle hen, hvor du skal give en masse penge for at leje fisken, så der er stort set ikke noget af det tilbage, du fanger. Så vi er låst fast. Nu fisker jeg mest laks, så jeg er mest påvirket af, at de simpelthen æder mine laks. Laksen bliver spist ligeså hurtigt, vi fanger dem. Somme dage kan jeg hive 15 kilometer line ind uden at få en eneste hel fisk. Torskene er syge og næsten væk, og sælerne bare blomstrer.

Hvad vil du anslå, der er af sæler i Østersøen?

– De har sagt 40.000 i mange år, og dengang, de startede med at sige 40.000, så ved jeg, der lå 200-300 ude på Christiansø. Nu er der blevet talt op til over 1.000 derude ad gangen, og så skulle der stadig være 40.000? Jeg tror ikke, så stor en procentdel af sælerne ligger der.

Din oplevelse er, at der er flere end de 40.000?

– Ja, det vil jeg mene. Det er lige meget, hvor vi sejler hen, så er der sæler i området.

Hvor længe kan du selv blive ved?

– Ja, det er ikke længe, hvis sælerne tager så meget. Tager de ti procent af min fangst en dag, kan jeg godt acceptere det, jeg har det ikke sådan, at der ikke skal være sæler. Jeg lever af naturens goder, så må jeg også give lidt tibage. Men de dage, du arbejder 17-18 timer og giver ALT tilbage, det er ikke sjovt mere. Jeg håber jo på, jeg kan halte mig igennem. Men det hænger jo. Der er ingen af os, der kan sætte penge til side, til hvis for eksempel motoren ryger. Det koster 300.000-400.000 at skifte den, jamen, dem har vi bare ikke i dag. Så skal vi ud at se er om vi kan låne, men kan vi låne, når vi kun lige har til dagen og vejen. Det er det, der er svært.

– Som et billede, så må jeg fange ca. 100 kilo torsk i vestlige østersø, og jeg må fange 60 tons i østlige. Jeg må ikke sejle om på den anden side af Hammeren. Eller om på den anden side af Dueodde og fiske. Det må jeg ikke, for jeg har ikke en kvote deromme, og det må jeg sige, det, synes jeg, virker lidt unfair. Vi bor på Bornholm, men vi må kun fiske på den ene side af øen. Kvoten er skåret lige ret ned gennem Bornholm.

Hvad skal der gøres?

– Jeg synes, det er svært nu, for det er jo ikke sælregulering, hvis vi skal have bestanden ned mere. Det er sældrab.

– Jeg havde en svensk forsker med ude at sejle, og han mente jo også, at der var noget mere end 40.000 sæler. Han sagde, at 30-40.000 sæler skulle der i hvert fald skydes væk eller reguleres væk, før det ville have nogen nævneværdig effekt – og det er jo direkte sældrab. Det kan jo slet ikke lade sig gøre.

Hvad skal man så gøre?

– Jamen, det er jo det, som vi siger, at det er jo ved at være for sent at gøre noget ved problemet hurtigt. Derfor er vi måske nødt til at have noget hjælp, indtil vi finder ud af, hvad vi kan gøre ved problemet, for der er ingen, der har en løsning. Vi er nødt til at have en kortsigtet hjælp fordi der er ingen af os, der har tid til den langsigtede. Så er vi måske nogen, der er tilbage, når den langsigtede begynder at virke.

Det kortsigtede er en økonomisk kompensation?

– Det er jo det, der ville hjælpe os her og nu.

Og den langsigtede?

– Så må vi finde ud af, hvordan torskebestanden kan få det godt igen, siger Henrik Frithiof, der dog ikke synes, det er fiskernes ansvar hverken at skulle regulere sælerne eller finde ud af, hvad der skal gøres med dem.