Eskildsen tager en runde mere: Nej, tempelridderne byggede ikke rundkirkerne
FOR ABONNENTER

Eskildsen tager en runde mere: Nej, tempelridderne byggede ikke rundkirkerne

Man ved ikke af hvem og præcis hvorfor og hvornår de særprægede bornholmske rundkirker blev bygget. Men at det skulle være den sagnomspundne ridderorden Tempelherrerne, som øen i poppede turistsammenhænge markedsfører sig med, er udelukket.

I efterhånden mange år har journalisten og lokalhistorikeren Jan Eskildsen i Sandvig søgt at udradere den kulørte teori, der ikke desto mindre stadig trives. Ikke mindst i sin bog “Bornholm og Østersøen 1060-1140”, fra 2014 på Bornholms Tidendes Forlag.

Nu tager Eskildsen endnu en runde i oplysningens tjeneste. Det sker med en artikel om rundkirkerne i Danske Amatørarkæologers fine blad “Fund & Fortid”, der har arkæologen Benny Staal med en fortid på Bornholms Museum som ansvarshavende) redaktør.

Forskerne er enige

I artiklen, der er forsynet med et noteapparat som et mindre arkivskab, opsummerer Jen Eskildsen, at mindst ti seriøse forskere efterhånden på forskellige måder er nået til samme slutning som ham selv.

Nemlig at ideen om den runde kirketype kom hertil fra Polen, og at det har været i 1120’erne, da den danske kong Niels var i alliance med den polske konge Boleslaw III.

Og forskerne er ligeledes enige om, at de middelalderlige rundkirker i Skandinavien kun udgør en lille del af mange hundrede rundkirker, som er inspireret af Den Hellige Gravs Kirke i Jerusalem.

Centraleuropa

Under det første korstog 1096-1099 stiftede pilgrimme og riddere fra Norden bekendtskab med runde og polygonale bygningsformer. Og mange sognekirker blev bygget som små rotunder i 9. til 11. århundrede i middelalderens Centraleuropa.

I det tjekkiske områder har der været flere hundrede, og typen blev også bygget i Polen, Ungarn, Østrig, Slovenien, Kroatien og i Italien. Disse kirker blev også brugt som en mellemstation på vej til det Hellige Land.
I 1123 kan rundkirkeformen have krydset Østersøen ved den såkaldte Kalmar-leding, hvor kong Niels, hans biskop Asser og den norske kong Sigurd Jorsalfarer sammen med Boleslaw 3. og hans biskop satte sig for at give de hedenske smålændinge en kristen huskekage.

Ledingen

Det er dog meget tvivlsomt, om den hjemvendte korsridder, kong Sigurd af Norge, kom med. For ifølge gamle kilder blev han sur over, at kong Niels ikke kom hurtigt nok til mødestedet, og at han sammen med sine mænd hærgede ved Tommarp i det østlige Skåne.

I den forbindelse med ledingen satte Boleslaw sig i nogle år fast på Øland, og Bornholm kan udmærket have tjent som brohoved for flåderne i en del år.

Og rundkirkerne i Sverige og på Bornholm skulle måske tjene som sikre magasiner over for øens egne indbyggere for den tiende-skat, som netop var indført af Asser.

Talrige analogier

Den polske forbindelse blev allerede omtalt tilbage i 1933, hvor den svenske kunsthistoriker Ewert Wrangel foreslog den som impulsen til Nordens relativt store antal runde kirker og de runde vagt- eller forsvarstårne, som specielt findes på Sveriges østkyst.

Han påpegede, at der specielt for Sverige og det østlige Danmark havde passeret en stærk kulturstrøm langs Weichsel-linjen fra de vestslaviske lande, Balkan og Middelhavslande. Mange fund har vist, at der var tætte forbindelser mellem Bornholm og Polen i det 10. og 11. århundrede.

Og han konkluderede: “Hvad angår den cylindriske type i almindelighed, turde det imidlertid nu kunne konstateres, at der intet sted i Europas arkitektur kan påvises så stærke og så talrige analogier til de nordiske rundkirker som i Bøhmen, Mæhren och Polen.”

Estisk opbakning

Senest – i 2015 – er professor Kersti Markus fra Tallinn Universitet, der har været på Bornholm for at fotografere rundkirker, nået samme konklusion. Nemlig at kirketypen blev introduceret i Skandinavien i 1120’erne.

Hun begynder sin historie i Polen, hvor hun fortæller, at de polske herskere byggede rundkirker ved deres boliger. For at bekæmpe de hedenske vendere, opstod et behov for en dansk-polsk politisk alliance.