FOR ABONNENTER

Ekspert: Planen for at ansætte ny kommunaldirektør er på grænsen

Fristen til at søge bliver tre uger hen over jul og nytår. Stillingsopslaget skal kun på Jobnet og kommunens egen hjemmeside, hverken kommunens HR-folk eller eksterne konsulenter skal ind over, og ingen medarbejdere skal sidde i ansættelsesudvalget. Det kommer i stedet til at bestå af borgmester Winni Grosbøll (S) og gruppeformændene fra kommunalbestyrelsens otte partier.

Den proces for ansættelsen af Peter Lofts afløser som kommunaldirektør lægger borgmesteren op til, at økonomiudvalget skal godkende i morgen. Kommunens tillidsfolk reagerer med skuffelse og planlægger at mødes for at drøfte situationen i morgen.

Kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole taler om en proces på kanten af det tilladelige og siger, at både Folketingets ombudsmand og Ankestyrelsen sandsynligvis vil være kritiske, hvis de får sagen forelagt.

– Det kunne godt se ud som om, at man allerede har en intern eller ekstern kandidat, som man gerne vil have. Jeg vil ikke på forhånd sige, at det er proforma. Men fristen til at søge er minimal, annonceringen er minimal, der er ingen indflydelse til medarbejderne, og man har fravalgt eksterne konsulenter, siger Roger Buch.

– Det kunne godt være udtryk for, at man ved, hvem man vil have, og at processen er en proformaproces, siger han.

Nej til politiske ansættelser

Selvom Roger Buch finder alle processens elementer usædvanlige, undrer det ham mest, at den kommende kommunaldirektør ligger til udelukkende at blive ansat af politikere, og at medarbejderne ikke får et ord at skulle have sagt.

– Sammensætningen af ansættelsesudvalget er på kanten af, hvad man kan acceptere. For med et rent politisk sammensat ansættelsesudvalg må man sige, at vi jo ikke har politiske ansættelser i Danmark. Det skal være merit, altså kvalifikationer, der afgør, hvem man ansætter, siger Roger Buch.

– Selvfølgelig er det mere end fair nok, at borgmesteren er inde over. Men når vi har et rent politisk ansættelsesudvalg, bevæger vi os derover, hvor vi ikke skal være, siger han.

Roger Buch imødeser også, at kommunen vil modtage kritik, hvis der bliver klaget over den proces, der er lagt op til.

– Hvis man klager over det sammensætningen af ansættelsesudvalget til Ankestyrelsen eller Folketingets ombudsmand, har jeg svært ved at forestille mig, at kommunen ikke vil få kritik. Men derfra og til at sige, at det er decideret ulovligt…det er ikke til at sige, siger han.

Helt afgørende er det, at der er reel konkurrence om stillingen.

– Vi lever i et retssamfund, og der må ikke være kammerateri. Der skal være reel konkurrence. Her er man nødt til at falde tilbage på juraen, for hvordan kan man være sikker på, at en ansøger er kvalificeret? Det gør man ved at sikre konkurrence, siger Roger Buch.

Alle dele af planen er ualmindelige

Kommunalforskeren kalder alle planens dele usædvanlige: Både den korte frist til at søge, den begræsnede annoncering og at hverken andre dele af kommunens direktion eller medarbejderne bliver en del af ansættelsesudvalget.

Et ansættelsesudvalg til en stilling som kommunaldirektør består ifølge Roger Buch normalt af den ansættende leder (her borgmester Winni Grosbøll), sideordnede lederkolleger (andre medlemmer af kommunens direktion), repræsentanter for medarbejderne og enten kommunens egne HR-folk eller eksterne konsulenter.

– Det er meget usædvanligt, at der ikke skal sidde medarbejdere i ansættelsesudvalget. Normalt har man både tillidsfolk og direktionsfolk, altså den kommende kommunaldirektørs nærmeste kolleger, siddende i sådan et ansættelsesudvalg. Også for medarbejderne er det selvfølgelig enormt vigtigt, hvem der bliver ansat, siger Roger Buch.

Kommunalforskeren fortæller, at han ikke før har hørt om en kommunaldirektør, der er blevet ansat, uden at der sad medarbejdere med i ansættelsesudvalget. Han udelukker samtidig ikke, at det kan have fundet sted før.

Tre uger ved jul er kort tid

Tre ugers frist hen over jul og nytår er heller ikke almindelige vilkår at give ansøgere til en stilling som kommunaldirektør.

– Tidsfristen er ikke så lang og ligger endda hen over en juleferie. Man lægger heller ikke op til at gøre særlig meget ud af at annoncere stillingen. På den anden side ved de, der kunne være interesserede godt, at stillingen som kommunaldirektør på Bornholm er blevet ledig, siger Roger Buch.

– Jeg har hørt om korte processer før, men normalt er en stilling som kommunaldirektør en, som man tager sig god tid til at besætte. For man skulle jo nødigt få ansat den forkerte.

Heller ikke den sparsomme annoncering af stillingen som øverste embedsmand i en kommune er normalt at se.

– DJØF-bladet er et af de typiske steder at annoncere en stilling som kommunaldirektør, for ansøgerne er som regel medlemmer af DJØF, siger Roger Buch.

– Ombudsmanden har kritiseret Københavns Kommune for ikke at annoncere nogle stillinger tilstrækkeligt. Det var kke på direktørniveau, men her nåede ombudsmanden frem til, at det afhang af det enkelte tilfælde, om annoncering på Jobnet og egen hjemmeside er nok, siger han.

Proforma er ikke tilladt

Folketingets ombudsmand er i en tidligere sag kommet frem til, at det afhænger af det enkelte tilfælde, om annonceringen på egen hjemmeside og Jobnet er nok. Grænserne er flydende for, hvornår en proces er en proformaproces.

– Man må ikke lave en proformaproces. Ved at slå stillingen op på Jobnet er man minimalt garderet. Nogle kommuner har prøvet at slå stillinger op udelukkende på deres egen hjemmeside, men det kritiserede ombudsmanden Københavns Kommune for, fortæller Roger Buch.

– Det skal annonceres ordentligt, og man må ikke sige, at man allerede har en kvalificeret kandidat. Desværre bliver det én lang skueproces, hvis man allerede ved, hvem man vil have, siger han.

På de uofficielle kanaler har kommunen mulighed for at sprede det budskab, at den allerede har en kvalificeret til posten. Kun at indkalde én til samtale er derimod ikke tilladt.

– Man kan lade sive og i øvrigt signalere ud i den kommunale verden, at man har en kvalificeret kandidat. Hvis man sender et signal om, at man allerede har en kvalificeret kandidat, vil lige så gode eller endnu bedre ansøgere måske lade være med at søge. Men der skal stadig indkaldes flere ansøgere til samtaler, siger Roger Buch.

3-4 skal være kvalificerede

Selv hvis processen bliver, som borgmester Winni Grosbøll i morgen lægger op til, vil regionskommunen efter nytår stadig skulle se nøgternt på, om man fik ansøgere nok. Gjorde man ikke det, skal processen gå om, siger kommunalforskeren.

– Man skal sætte sig ned og se, om man har tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere. Det vil sige mindst 3-4 stykker. Kommer der ikke det, skal man ofre nogle penge på at slå stillingen op igen. For eksempel i Danske Kommuner eller DJØF-bladet, siger Roger Buch.

– Det er ikke nok at gøre de rigtige ting rent formelt, hvis udkommet af det ikke er tilstrækkeligt. Først ved 3-4 kvalificerede ansøgere er der reel konkurrence om stillingen. Får man ikke det, må man stoppe op og sige, at man ikke har fået tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere.

– Med 3-4 kvalificerede ansøgere vil et ansættelsesudvalg kunne sige: Okay, vi troede, at vi havde den rigtige, men der er bare kommet et bedre bud. Det kan man da håbe vil ske, siger Roger Buch.

Borgmesterens tidsplan
14. december: Økonomiudvalget godkender stillingsopslaget
17. december: Stillingen slås op på Jobnet og brk.dk
4. januar 2019: Ansøgningsfrist
Uge 2: Kandidater vælges ud til samtale
Uge 3: Samtaler afvikles, kommunaldirektør udvælges
31. januar: Kommunalbestyrelsen godkender valget
1. februar 2019: Kommunaldirektøren tiltræder