Sådan lyder konklusionen på en rapport som chefkonsulent Anders Hedetoft fra Center for Regional- og Turismeforskning i Nexø offentliggjorde i maj 2017. Anders Hedetoft er tidligere direktør i Bornholms Landbrug og har siden 2005 forsket i regional udvikling, eller, som i fiskeriets tilfælde, regional afvikling.
Som figuren fra rapporten viser, så er fiskeriet omkring Bornholm kun gået én vej siden midten af 80Â?erne, og det er nedad.
Anders Hedetoft ridser situationen kort op: I dag har 64 fiskefartøjer på Bornholm erhvervsstatus. Heraf er kun 34 over 10 meter lange. Sammenlagt lander de bornholmske fiskere fangst for 217 mio. kr. (i 2016).
Under en fjerdedel af disse landes på Bornholm og hovedparten er inudstrifisk, som bearbejdes til dyrefoder.
Østersøtorsken, der for 40 år siden gjorde både lokale og tilsejlende fiskere til millionærer, er i dag et lavværdiprodukt. Torsk fanget i Østersøen sælges til cirka en tredjedel af prisen for torsk fanget i Skagerrak.
– Det skyldes blandt andet, at de er plaget af sælorm. Men den manglende konkurrence på øen er måske også medvirkende til den lave salgspris, siger Anders Hedetoft.
Der er kun én opkøber tilbage i Nexø, nemlig Bornholm Fisk, der i 2017 havde otte ansatte. I 80Â?erne konkurrerede fem opkøbere om fangsten i Nexø Havn.
Der er med andre ord ikke meget tilbage af tidligere tiders guld: Konsumfisken. Konsum bruges som fællesbetegnelse for fisk, der egner sig til menneskeføde, enten i bearbejdet eller friskfanget form, og på Bornholm er landingsværdien af konsumfisk faldet fra 58,5 mio. kr. i 2010 til 26,9 mio. kr. i 2016.
Altså en halvering på bare seks år. Set i det store perspektiv udgør konsumfangsten i dag en promille af de fiskemængder, der blev landet af bornholmske fiskere for 40 siden. Dengang kunne man efter et to ugers togt lande fisk til en værdi af 500.000 kroner i datidens penge, og en dygtig skipper med besætning kunne lande lige så mange fisk på et år, som hele den samlede bornholmske flåde lander i dag.
Tiden er altså inde til at tænke nyt, konkluderer Anders Hedetoft.
– Det spørgsmål man kan stille er enkelt: Kan de bornholmske fiskere gøre det samme, som de bornholmske fødevarepoducenter på land tilsyneladende har haft succes med de seneste år – at udvikle og afsætte lokalt producerede produkter?
Trolling skaber tårnhøj værditilvækst
Anders Hedetoft ser et potentiale i havbrug, øget forarbejdning, mere direkte salg til forbrugerne, bedre udnyttelse af kvoterne på rødspætte og skrubbe, samt bedre udnyttelse af havnenes rekreative potentiale. Alt hvad der kan tilføre værdi til hver eneste fisk, der hales op af Østersøen, tæller.
Det bedste eksempel på tårnhøj værditilvækst er ifølge Hedetoft den årlige trollingkonkurrence i Tejn.
Eventen, der hvert år trækker ca 1.000 deltagere og 400 både til Tejn, genererer i sig selv mellem to og tre mio. kroner i omsætning. Men hvis man ser på værditilvæksten på den enkelte fisk, er der tale om svimlende tal, siger Anders Hedetoft.
– Deltagerne betaler mange tusinde kroner for at være med i konkurrencen, men fanger måske kun tre-fire laks pr. båd. Her er det oplevelsen og konkurrenceelementet, der skaber værditilvæksten, og det er et element, som kan indtænkes i andre sammenhænge, siger Anders Hedetoft.
– Lystfiskerturisme har allerede i dag et afledt forbrug i omegnen af 25 mio. kr. om året, og der ligger et stort potentiale i at udvilke sports- og lystfiskeriet på øen. Men jeg mener også, at der er et potentiale i at bearbejde og forædle fisken, siger Anders Hedetoft og peger igen på fødevareproducenterne, der dyrker grøntsager og leverer til de lokale restauranter og detailbutikker.
– Forbrugerne får en oplevelse med i købet. Det kan være historien om Gourmet Bornholm eller et besøg i en gårdbutik. Det giver altsammen værditilvækst og på den måde forhåbentlig også bedre økonomi til producenten, siger Anders Hedetoft.
Potentialet er der
Han nævner Hasle-skipperen Bo Johansen og hans båd R32 Ninni som eksempel på en fisker, der har skabt en historie at pakke fisken ind i.
– Han har en hjemmeside, som han opdaterer løbende med informationer om, hvor han er på øen, og hvad han sælger i dag fra sin salgsvogn.
Det kan godt være, at den slags forretninger kun kan forsørge en enkelt fisker og hans familie. Men det kan også være, at en dygtig fisker en dag får en idé, som kan skabe nyt liv for flere fiskere på øen.
– Potentialet er der, siger Anders Hedetoft og minder om, at den nedadgående tendenslinje i figuren skal tages med forbehold.
– Rent pædagogisk er det en meget god figur, men jeg tror ikke selv på, at fiskeriet vil forsvinde fuldstændig. Der er aldrig nogen udvikling, der fortsætter lineært, konkluderer chefkonsulenten.
Facebook
FOR ABONNENTER
