Foto: Allan Rieck
FOR ABONNENTER

Beof afviser at kunne drive anlæg meget billigere

I 2020 koster det 111 kroner per gigajoule at producere varmen. Det er grundprisen, og dertil kommer en ekstraregning på 50 kroner per gigajoule, som skyldes, at Rønne Vand og Varme – med voldgiftsrettens godkendelse – har betalt 42 millioner kroner mindre, end Beof har opkrævet de seneste to år.

Tvisten om prisstigningerne tager Forsyningstilsynet stilling til de kommende måneder. Taber RVV sagen, samtidig med at de ikke er i stand til at blive enige om en ny varmeaftale, ser resultatet ud til at blive massive prisstigninger for forbrugerne. Men hvad sker der, hvis Beof taber?

Hvad er worst case for jer, hvis I taber klagesagen hos Forsyningstilsynet?

– Det er et svært spørgsmål at besvare, siger bestyrelsesformand Lars Goldschmidt.

– Hvis sagen går os imod, kan det ske på to måder. Enten ved at vi ikke får lov til at opkræve de 42 millioner kroner. Eller ved at tilsynet siger, at de 111 kroner per gigajoule er en forkert pris, fordi de vurderer, at det ikke koster os så meget at producere varmen.

Underkendes opkrævningen af de 42 millioner kroner, vil Beof slå et tilsvarende stort hul i kassen, da selskabet er underlagt betingelserne om at hvile i sig selv og derfor ikke må opbygge overskud.

I beregningen af prisen på den leverede varme vil det komme bag på Lars Goldschmidt, hvis Forsyningstilsynet angiver en pris langt fra de 111 kroner.

 

Vi har virkelig beregnet
den efter bedste evne

 

– Jeg vil blive meget overrasket over det, hvis prisen er væsentlig forskellig, for vi har virkelig beregnet den efter bedste evne. Hvis det bliver 105 eller 116 i stedet for 111 kroner, vil det ikke gøre en meget stor forskel for virksomheden. Men fandt de pludselig ud af, at det skal være de 70 kroner – som Rønne Vand og Varme har talt om – kan vi ikke drive anlægget. Vi kan ikke drive anlægget, hvis Rønne Vand og Varmes betalinger ikke engang rækker til at betale træflisen, siger Lars Goldschmidt og tilføjer:

– Vi tror virkelig efter bedste overbevisning, at vi gør det strictly efter bogen – at vi anvender den fordelingsnøgle, som varmeforsyningsloven forudsætter på både brændsel og investeringer. Vi har ikke lavet et vildt skud, og det er derfor, at vi har sendt den måde, som vi regner på, ind til Forsyningstilsynet for at høre, hvad de tænker om det.

Fra Forsyningstilsynet har Beof fået en foreløbig tilkendegivelse, som ifølge Lars Goldschmidt ”ser meget fornuftig ud”.

– Vi har ikke i virksomheden andet grundlag at gøre sætte prisen ud fra. En afgørelse må vi få i den endelige vurdering, siger bestyrelsesformanden om den verserende klagesag anlagt af RVV.

Følger lovens maksimale pris

Han forklarer, at varmeforsyningsloven angiver en maksimal pris, som varmeproducenten må tage for varmen, der produceres på kraftvarmeværket.

– Det, vi har gjort, er at se på, hvad varmeforsyningsloven siger, vi må opkræve som maksimal pris. Og det er den, vi har lagt ind. Vi har også set på, hvad selskaber af den her art gør i resten af landet, for det er det, der er præcedens for. Og vi har valgt at gøre, hvad de andre gør, bedyrer Lars Goldschmidt.

I forventede tidligere at kunne producere varmen for 82 kroner per gigajoule. Der har også løbende været forudset lidt højere og lavere beløb, men alle var meget lavere end den omkostningsbestemte pris på 111 kroner, I opkræver af Rønne Vand og Varme nu. Hvad er den gode forklaring på, at varmen er blevet dyrere?

– Det er først og fremmest på grund af bortfald af værkstilskud. Den væsentligste grund til, at man tidligere diskuterede en lavere pris, er, at værkstilskuddet ikke var bortfaldet endnu, siger Lars Goldschmidt.