Ruslands eneste hangarskib står i flammer

Mindst tre personer meldes kvæstet i brand på Ruslands eneste hangarskib.

Ruslands eneste hangarskib, “Admiral Kuznetsov”, står torsdag i flammer, oplyser flere russiske nyhedsbureauer, herunder Tass.

Branden er opstået under arbejde med at vedligeholde skibet. En unavngiven kilde har fortalt Tass, at branden opstod på dækket, og at der står en tyk, sort røg fra skibet.

Den unavngivne kilde fortæller Tass, at tre personer er kvæstet i branden.

– Tre mennesker er blevet kvæstet. De modtager alle sammen behandling, siger kilden ifølge Tass.

Derudover er en person savnet.

Tass konstaterer derudover, at branden er vokset til et område på 120 kvadratkilometer. Brændstof står i flammer, og brandfolk forsøger at slukke det med skum.

/ritzau/Reuters