Yderligere 76 danskere er testet positiv for corona

Yderligere 76 danskere er det seneste døgn testet positiv for coronavirus. Nu er i alt 11.044 personer blevet registreret smittet.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) tirsdag.

Antallet af nye personer, der er blevet testet positiv det seneste døgn, er dermed steget en smule sammenlignet med de seneste dage.

Mandag blev blot 41 personer registreret smittet, hvilket var det laveste antal siden 16. marts.

/ritzau/