Tusindvis af danskere er i kø til at bestille coronatest

Muligheden for at kunne bestille tid til en coronatest ser ud til at være meget populær.

Få timer efter at der er åbnet for muligheden, er der mandag eftermiddag mere end 25.000 personer, som sidder i kø til hjemmesiden coronaproever.dk.

Det er inde på hjemmesiden, at man kan bestille tid til en virustest.

Mandag er det i første omgang personer mellem 18 og 25 år, der kan bestille tid.

I løbet af denne uge vil alle voksne danskere kunne bestille tid til virustest.

/ritzau/