Yderligere seks døde med corona – indlæggelser falder

Der er registreret yderligere seks coronarelaterede dødsfald siden tirsdag.

Det viser de seneste tal onsdag eftermiddag fra Statens Serum Institut.

Dermed er der samlet set 533 danskere, der er registreret døde, senest 30 dage efter de har fået påvist coronavirus.

Samtidig har antallet af indlagte taget et nyt dyk med 13 personer. Således er 164 aktuelt indlagt, viser tallene.

Heraf er 37 indlagt på intensivafdelinger. 32 af dem er lagt i respirator.

/ritzau/