Nu er 533 døde med coronavirus i Danmark

Yderligere fire er døde med coronavirus i Danmark.

Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.

I alt er 533 personer døde, siden det første coronatilfælde blev konstateret herhjemme 28. februar.

Coronavirus er ikke nødvendigvis årsagen til dødsfaldene. Alle, der er døde inden for 60 dage efter en positiv coronatest, tælles ikke med i statistikken for dødsfald.

Siden søndag er antallet af indlagte steget med to personer. I alt er 198 personer nu indlagt med coronavirus på et af landets hospitaler.

43 personer er indlagt på en intensiv afdeling, hvilket er en stigning på tre personer.

Derudover er 33 personer i respirator. Tallet har ikke ændret sig fra søndag.

/ritzau/