Antallet af coronasmittede i Danmark krydser 10.000

Yderligere 145 personer i Danmark er konstateret smittet med coronavirus.

Dermed er nu 10.083 blevet registreret smittet, oplyser Statens Serum Institut i sin seneste opdatering torsdag formiddag.

Indtil videre er der blevet testet 284.480 personer. Det er en stigning på 13.800 personer siden den forudgående opdatering dagen før.

I optællingen er der ikke medregnet de test, der endnu ikke er kommet svar på, eller hvor resultatet har været uklart.

Dermed kan antallet af test ligge højere.

/ritzau/