En blodig affære markerede Danmarks frihed

5. maj 1945 vil for altid stå som et monument for frihed i Danmark, da tyskerne kapitulerede, og Danmark dermed var befriet efter over fem års besættelse under Anden Verdenskrig.

Men inden Danmark igen kunne vende tilbage til normalen, viste 5. maj sig som en blodig dag. Modstandsfolkene kunne langt om længe gå frit på gaden, men samtidig var de tyske tropper og danske håndlangerkorps stadig til stede.

Og selv om 5. maj var en kæmpestor folkefest, så var konfrontationerne uundgåelige, fortæller Claus Bundgård Christensen, der er historiker på Roskilde Universitet.

– Der var en hel masse mennesker, der var bevæbnet til tænderne. Det var både tyske soldater og håndlangere, men også modstandsfolk.

– På den ene side var der den største folkefest, man nogensinde har set i Danmark, men samtidig var der steder, hvor det udviklede sig til voldelige sammenstød. Hundredvis af mennesker omkom i det her døgn, siger Claus Bundgård Christensen.

5. maj blev det blodigste døgn under besættelsen. Nogle blev dræbt i ulykker, andre blev dræbt i regulere skududvekslinger. Tabstallene er aldrig opgjort.

De hårdeste kampe stod mellem danske håndlangerkorps, der støttede tyskerne, – eksempelvis Hipo-korpset – og modstandsfolk. I Aarhus, København og Odense gik det voldsomst for sig.

– I nogle tilfælde var det også tyske soldater, men hverken de tyske soldater eller de danske modstandsfolk opsøgte hinanden.

– Danskerne ville ikke i åben kamp med tyskerne, som var langt bedre bevæbnet, og tyskerne havde heller intet ønske om at blive dræbt eller såret, nu hvor krigen var forbi, siger Claus Bundgård Christensen.

Kampene under befrielsen er dog ikke noget særligt dansk fænomen, understreger han.

Over hele Europa var overgangen fra krig til fred både farlig og voldelig.

Sammenlignet med mange andre steder gik det fredeligt for sig i Danmark, fortæller Claus Bundgård Christensen.

– De fleste mennesker var jo bare glade og var ikke interesseret i at hævne sig.

– Men der var også et regnskab, der skulle gøres op. Der var folk, der skulle pågribes og stilles for retten.

– For nogle mennesker var den 4. maj jo en dyster dag, fordi der kom et regnskab, der skulle gøres op. For dem blev dagen præget af frygt og traumer, siger Claus Bundgård Christensen.

Om aftenen 4. maj lød det i radioen, at feltmarskal Montgomery meddelte, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark havde overgivet sig. Allerede på det tidspunkt begyndte kampene i Danmarks gader.

Kapitulationen trådte i kraft 5. maj, hvor kampene var på sit højeste. Efter 6. maj stilnede det af. Fra 7. maj blev de tyske tropper ført ud af landet.

/ritzau/