Over 450 er døde med coronavirus i Danmark

Yderligere ni coronasmittede er døde i Danmark, så 452 nu er døde med coronavirus.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Coronavirus er ikke nødvendigvis den primære årsag. Alle, der er døde inden for 60 dage efter konstateret smitte, tælles med i statistikken.

255 er indlagt, et fald på 12 siden onsdag.

62 er på intensiv. Det er et fald på fire.

9158 er bekræftet testet positive for coronavirus.

6564 har overstået infektionen, som betyder, at man inden for 14 dage efter en positiv test hverken er indlagt eller død.

I alt er 193.165 registreret testet for coronavirus.

Der er dog det forbehold, at opgørelsen ikke inkluderer test, hvor resultatet endnu ikke foreligger.

Derfor er tallet formentlig højere.

/ritzau/