BILLEDSERIE: Påsken blev fejret med drive-in-gudstjenester

Påskegudstjenesterne er aflyst i år på grund af risikoen for smitte med coronavirus.

Men søndag har flere kirker rundt om i landet arrangeret såkaldte drive-in-gudstjenester på parkeringspladser, hvor kirkegængerne i sikkerhed fra deres biler alligevel kunne deltage i påskegudstjenesten.

Det er sket i byer over hele landet. En af de største drive in gudstjenester søndag er blevet afholdt i Aalborg, hvor en række kirker gik sammen om at afholde påskegudstjeneste på parkeringspladsen til Aalborg Lufthavn.

/ritzau/