De praktiserende læger får mange opkald

De praktiserende læger får mange opkald fra borgere, der er bekymrede for coronavirus.

Det siger Anders Beich, der er formand Dansk Selskab for Almen Medicin.

– Vi får rigtig mange henvendelser fra folk, der er i tvivl om, hvorvidt de kan være smittet. Det belaster vores telefonsystemer rigtig meget, siger han.

Mange læger har sat stopskilte op på dørene til lægeklinikkerne for at undgå, at potentielt smittede personer møder op i venteværelserne. Det ser ud til at have en effekt, siger formanden.