Minister og DTU skyder DF-forslag om gratis offentlig transport ned

Beregninger viser, at gratis offentlig transport risikerer at lamme den kollektive transport og kun medfører få procents fald i bilkørsel og CO2-udledning.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Ingeniøren. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Gratis offentlig transport kan blive en ekstremt dyr fornøjelse med meget lille effekt på bilismen og udledningen af CO2.

Det viser udregninger foretaget af DTU på bestilling fra Transport- og Boligministeriet efter et spørgsmål fra Morten Messerschmidt (DF).

»Gratis kollektiv transport ser ud til at have en ekstremt lille CO2-effekt i forhold til den store omkostning. Hvis vi skal i mål med 70 procent-reduktionsmålet, skal vi sætte ind der, hvor effekt og investering hænger bedst sammen,« lyder det i et skriftligt svar fra transportminister Benny Engelbrecht (S) til Ingeniøren.

»Det kræver, at vi afventer det igangværende arbejde med klimahandlingsplanerne, før vi træffer beslutning om, hvilke tiltag vi vil tage i brug«, fortsætter ministeren.

Af udregningerne fremgår det, at gratis kollektiv transport på landsplan kun vil medføre små fem procent mindre bilkørsel, mens cyklisme og gang vil falde med over 20 procent.

Dermed vil tiltaget til knap 10 milliarder kroner i mistede billetindtægter og afgifter på bilkørsel, blot spare klimaet for 300.000 tons CO2 årligt, eller under tre procent af transportsektorens udledning
Gratis offentlig transport i de fire største byer samt på hele s-togsnettet – en øvelse til 4,4 milliarder kroner – have en endnu mere begrænset effekt på bilisme og CO2-udledning.

Til gengæld vil den offentlige transport opleve et voldsomt pres. Alene i de store byer vil det føre til en stigning i efterspørgslen på 30 pct. Indføres gratis transport på landsplan, vil det betyde næsten to en halv gange så mange passagerer.

Skal så mange flere rejsende rummes af den i forvejen pressede myldretidstrafik, vil det kræve store kapacitetsudvidelser.

De investeringer er ikke med i DTU’s beregninger. Og tages de med, vil de langt overgå klimagevinsten og serviceforbedringerne, som transportøkonom Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet anslår har en værdi på omkring seks milliarder kroner.

»Det ville måske koste 100 milliarder kroner at fordoble kapaciteten i metroen, endnu 100 milliarder for en fordobling af S-togsnettet, og måske 200 milliarder kroner for intercity-nettet. Det er 400 milliarder kroner, som skal forrentes med seks milliarder kroner om året. Det hænger overhovedet ikke sammen«, siger Mogens Fosgerau til Ingeniøren.

https://ing.dk/232325

Redaktionel kontakt:
Christian Østergaard
tlf.: 33265335
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Ingeniøren ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)