Borgmester skulle give sig selv hånden: Nu er der en anden løsning

Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), bliver på tirsdag officielt dansk statsborger. Det markeres blandt andet ved et håndtryk til borgmesterkollega.

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Det har taget ham tre år, men nu skulle den være god nok. Samsøs borgmester Marcel Meijer (S) bliver på tirsdag officielt dansk statsborger.

Som en del af processen skal de nye danskere ifølge loven give borgmesteren hånden, men det er gode grunde lidt svært for Marcel Meijer, som er født i Holland. Nu er der dog fundet en løsning.

– Jeg deltager i en ceremoni i Aarhus, hvor jeg skal give Jacob Bundsgaard (borgmester i Aarhus, red.) hånden. Det er langt fra første gang, jeg gør det, men på tirsdag bliver nok lidt mere speciel, siger Marcel Meijer til Tv2 Østjylland.

Borgmesteren på Kattegat-øen har tidligere givet udtryk for, at han har det fint med mange af de krav, der stilles til nye danske statsborgere. Som eksempelvis danskkundskaber.

Men andre er ifølge ham mere overdrevne.

– Håndtrykket er et af dem, og så har jeg også skulle skrive under på, at jeg ikke er kriminel. Sådan noget burde man kunne tjekke op på en anden måde, mener Marcel Meijer.

Rent lavpraktisk betyder den kommende nye titel som dansker ikke alverden for borgmesteren. Han må fremover stemme til Folketingsvalget, men på den lange bane er han mere tryg ved at være dansk statsborger.

Erfaringer fra Storbritannien og Brexit har nemlig skabt en smule ængstelse for fremtiden.

– Jeg ved jo ikke, hvad et dansk statsborgerskab betyder i fremtiden. Jeg er overbevist om, at jeg vil blive på Samsø resten af livet, og det vil formentlig være lettere som dansk statsborger, forklarer Marcel Meijer.

Marcel Meijer flyttede til Samsø for snart 29 år siden og har været borgmester på øen siden 2014. For omkring tre år siden begyndte han så processen med at blive dansk statsborger. Og nu er ansøgningen så endelig gået igennem.

– Jeg synes godt nok, det har taget lang tid. Den slags sagsbehandlingstider ligger langt fra noget, vi har i kommunen, har Marcel Meijer tidligere sagt.

Ifølge dansk lov må en udlænding gerne være borgmester i en dansk kommune. Men en udlænding må ikke stille op til eller stemme ved Folketingsvalget.

Som borgmester var det derfor ikke et krav, at Marcel Meijer blev dansk statsborger. Men efter så mange år på øen, havde han alligevel lyst til at blive det.

– I mange år har det egentlig ikke sagt mig så meget at skulle blive dansk statsborger. Men når børnene bliver store og vokser op, så føler man sig efterhånden også hjemme her. Det er mit hjem, sagde Marcel Meijer.

– Det er nemt at lære folk at kende her på Samsø, og folk har tid til at snakke. Det er et godt sted at flytte til, og så føler man sig også nemmere hjemme.

Marcel Meijer er den eneste nye danske statsborger fra Samsø, som på tirsdag skal til ceremoni i Aarhus.

https://www.tv2ostjylland.dk/samsoe/borgmester-skulle-give-sig-selv-haanden-nu-er-der-en-anden-loesning

Redaktionel kontakt:
Mads Otte
tlf.: +4561273033
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)