Selvskade og selvmordsplaner delt i hemmeligt netværk med 1.000 danskere

Netværk på Instagram er farligt for sårbare unge, vurderer eksperter i selvskade.

Tophistorien er skrevet og udgivet af DR. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Danske piger og unge kvinder mødes i et lukket netværk på Instagram, hvor de liker og deler voldsomme billeder af selvskadende snitsår, skelettynde kroppe og selvmordsplaner.

Netværket er lukket for offentligheden, og de fleste brugere gemmer sig bag lukkede profiler. Men DR har fået adgang til netværket og har med hjælp fra en teknoantropolog på Aalborg Universitet for første gang kortlagt omfanget af netværket. Det fremgår af DR-dokumentaren “Døde pigers dagbog”, der handler om det hemmelige netværk på Instagram.

Kortlægningen viser, at der er omkring 1.000 brugere i netværket, og mindst 95 procent af dem er danskere. Brugerne har lagt omkring 100.000 opslag op i netværket
Brugerne kalder netværket på Instagram for ”priv”, som er en forkortelse for privat. Det hentyder til, at det er meget private opslag, der bliver delt, og at der er en uskreven regel om, at brugerne ikke må fortælle, hvad der foregår i netværket. Brugerne har tavshedspligt, medmindre nogle af brugerne virker til at være i decideret livsfare.

Flere af brugerne i priv-netværket fortæller til DR, at de har fået kendskab til netværket fra medpatienter, når de har været indlagt på psykiatriske afdelinger.

De fortæller om en lys side af netværket, hvor pigerne støtter og opmuntrer hinanden, men advarer samtidig om den mørke side, hvor brugerne bliver inspireret af hinandens selvskade og tanker og planer om selvmord. DRs afdækning af netværket viser, at mindst to af brugerne har taget deres eget liv, mens de var en del af netværket på Instagram.

Brugerne af priv har holdt netværket så hemmeligt, at Lotte Rubæk, en af de førende eksperter i selvskade i Danmark, ikke kendte til det konkrete netværk, før DR gav hende indblik i det.

Efter at have set, hvad der foregår i netværket, vurderer hun, at det er farligt for sårbare unge.

– Der er en risiko for, at man tager nogle metoder i brug, man ellers ikke ville have taget i brug. At man begynder at selvskade hyppigere og begynder at lege med tanker om døden, siger Lotte Rubæk, der er psykolog og leder af Team Selvskade i Region Hovedstaden.

Bo Møhl, der er professor i psykologi og ekspert i selvskade ved Aalborg Universitet, kender til priv-netværket gennem sine patienter.

– Priv kan blive et meget farligt netværk for unge, som søger accept og anerkendelse igennem netværket og mister fornemmelsen af deres egne grænser. Når de forsøger at få stabiliseret deres selvfølelse ved at følge de normer og regler, som er på netværket, bliver det farligt, siger han.

Bo Møhl og Lotte Rubæk hæfter sig særligt ved den måde, som brugere i netværket har reageret på selvmord i netværket.

– At blive inspireret af andres selvskademetoder og være vidne til, at andre dør og bliver mindet på de her fora. Det kan alt sammen være med til at fylde bægeret og blive en sidste afgørende faktor i forhold til at tage sit eget liv, siger Lotte Rubæk.

– Det er dødsens farligt, siger Bo Møhl.

Det er ifølge selvskade-eksperterne Lotte Rubæk og Bo Møhl vigtigt, at offentligheden får kendskab til, at priv-netværket findes.

– Det er ikke noget, unge skal stå med alene. Der er nogle voksne, der skal ind og tage ansvar her, og det er vigtigt, at vi gør det, når nu vi har viden om netværket, siger Lotte Rubæk.

DR-dokumentaren “Døde pigers dagbog” kan ses på dr.tv og på DR1 mandag 17. februar klokken 21:25.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/selvskade-og-selvmordsplaner-bliver-delt-i-hemmeligt-netvaerk-med-1000-danskere

Redaktionel kontakt:
Laura Marie Sørensen
tlf.: +4520243410
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)