Bombe under hjemmesider: DMI får alvorlig kritik i banebrydende afgørelse

For at overholde loven skal websites fremover gøre det meget let for brugerne at afvise overvågning af deres adfærd

Tophistorien er skrevet og udgivet af Politiken. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

.

Et tilbagevendende irritationsmoment for mange er de dialogbokse om brug af cookies, som popper op på alle hjemmesider. Nærmest i blinde klikker de fleste ’OK’ for hurtigt at få adgang til indholdet. I mange tilfælde betyder dette OK, at brugeren tillader myndigheden eller virksomheden at give personoplysninger og data om brugerens onlineadfærd videre til Google og reklamenetværk, der profilerer brugeren og derpå personaliserer annoncer.

Men en ny principiel afgørelse fra Datatilsynet og Datarådet om Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ser ud til ikke kun at forandre dialogboksenes udseende, men udfordre hele det økosystem, der i dag automatisk skræddersyer annoncer til brugerne baseret på overvågningen af deres færden på nettet.

»Afgørelsen er en bombe under den digitale økonomi. Den udfordrer selve finansieringen af mange kommercielle hjemmesiders aktivitet. Grunden til, at mange websites er gratis at besøge, er, at ad-techindustrien har modtaget data om brugerne for i stedet at formidle annoncer. Det er med afgørelsen ikke blevet forbudt at give disse data videre, men der stilles nu helt nye krav, som gør, at mange virksomheder skal begynde at tænke sig rigtig godt om«, siger Søren Sandfeld Jakobsen, professor i it-ret ved CBS.

I afgørelsen fra tilsynsmyndigheden, der offentliggøres en af de kommende dage, får DMI »alvorlig kritik« for at behandle personoplysninger i strid med databeskyttelsesforordningen (GDPR).

På sin hjemmeside, der er en af Danmarks mest populære, har DMI som led i sin finansiering benyttet Googles annonceplatform og i den forbindelse videregivet persondata om de besøgendes ip-adresser og aktiviteter. Ifølge GDPR kræver det et samtykke, der er afgivet frivilligt, og at det er fuldt oplyst, hvad brugeren giver samtykke til. Men dette har ikke været tilfældet, og de indhentede samtykker har derfor været ugyldige.

»Datatilsynet har lagt vægt på, at det ikke er muligt for en besøgende på hjemmesiden at afslå behandling af personoplysninger ved det indledende besøg på dmi.dk. Det kræver, at den besøgende vælger ’Vis detaljer’ for derefter at vælge ’Opdater samtykke’. En sådan ’et klik væk’- fremgangsmåde er efter Datatilsynets opfattelse ikke gennemsigtig«, lyder det i afgørelsen, der pointerer det ulovlige i, at »den registrerede indirekte skubbes i retning af at give samtykke«.

Klageren i sagen hedder Christian Schmidt, der de senere år har undret sig over, at offentlige og private hjemmesider uden at give brugerne klar oplysning og en reel valgmulighed har fået uhindret lov til høste og videresælge brugernes data.

»Der fiser persondata helt ukontrolleret rundt, og det får kun lov til at bestå, fordi folk ikke forstår det. GDPR er jo en fornuftig lovgivning, der sikrer folk deres frihedsrettigheder, og hvis ingen havde tænkt sig at håndhæve reglerne, så burde man ikke have vedtaget dem«, siger Christian Schmidt, der er civilingeniør.

DMI accepterer afgørelsen og beklager, at myndigheden har haft en praksis, som giver anledning til kritik fra Datatilsynet.

Redaktionel kontakt:
Allan Graubæk
tlf.: +4520485211
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)