Bekymrende forhold på bosteder: Markant flere klager anonymt

Antallet af whistleblowerhenvendelser fra landets bosteder for udsatte og borgere med handicap stiger markant. Et udtryk for nedskæringer, lyder det fra Socialpædagogerne og brugerorganisation.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Radio4. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

I 2019 fik landets fem socialtilsyn 61 henvendelser om fysisk vold og 18 om seksuelle overgreb på landets bosteder, hvor for eksempel borgere med autisme, stofmisbrug og handicap bor.

Samtidig steg det samlede antal henvendelser fra 1.347 i 2018 til 1.694 i 2019. En stigning på 25 procent. Det viser aktindsigter, som Radio4 har fået fra Socialtilsyn Nord, Midt, Syd, Øst og Hovedstaden.

Ifølge fagforeningen Socialpædagogerne, der dækker de ansatte på bostederne, skyldes stigningen i høj grad, at området er blevet beskåret og omstruktureret gennem mange år, og at der mangler ressourcer.

”Hvis der ikke er tid til at tale med dine kollegaer, og der ikke er tid til de borgere, der måske har ekstra meget brug for det, så gør det noget ved mennesker”, siger 1. forbundsnæstformand hos Socialpædagogerne, Marie Sonne.

”Og hvis du ikke kan råbe nogen op, og du kan se, at udviklingen bare fortsætter og fortsætter, så er whistleblowerordningen et muligt værktøj til at kunne komme igennem”, siger Marie Sonne.

En undersøgelse, som Socialpædagogerne har lavet blandt deres medlemmer, viser, at halvdelen af de adspurgte har oplevet at blive straffet, efter at have ytret sig negativt om forhold på bostederne.

”Man siger, at vi har ytringsfrihed. Men nej, det har vi ikke. Det giver konsekvenser at ytre sig, det har vi set. Hvis du ved, at det kan få konsekvenser at ytre sig, samtidig med, du føler ansvar for de mennesker, du er ansat til at hjælpe, så bliver det svært”, siger Marie Sonne.

Hvis en beboer, en ansat eller en pårørende oplever bekymrende forhold på et bosted har det siden 2014 været muligt anonymt at gøre socialtilsynet opmærksom på problemet via whistleblowerordningen.

Antallet af henvendelser gennem ordningen er steget fra 1.058 i 2015 til 1.694 i 2019 og handler udover seksuelle overgreb og vold også om blandt andet arbejdsmiljø, fysiske rammer og hygiejne.

Foreningen Lev, der er en forening for udviklingshæmmede og pårørende, kæder det stigende antal whistleblowerhenvendelser sammen med nedskæringer på socialområdet.

”Fagligheden falder, ressourcerne forsvinder, menneskernes behov er komplekse, og man får ikke den støtte, man har brug for. Det er en nedadgående spiral”, siger formand i Lev, Anni Sørensen.

Ifølge fællestillidsmand for socialpædagogerne i Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning kan whistleblowerordningen være en måde for pressede socialpædagoger at råbe op på.

”Hvis der er dårligt arbejdsmiljø, hvis der mod bedre viden er dårlige normeringer, og man ikke tør gå til lederne, så kan man føle sig tvunget til at bruge ordningen”, siger Henrik Flyvbjerg, der selv arbejder på et botilbud for borgere med psykisk sygdom, hvor personalet er gået fra 11 til ni socialpædagoger. Det har ifølge Henrik Flyvbjerg betydet, at mulighederne for at tage ud på ture med beboerne er blevet mindre. Det har konsekvenser for beboerne.

”Der er en del af borgerne, der har et meget højt angstniveau, som har svært ved at komme nogen steder, uden en ved siden af, de føler sig trygge ved. De kommer ikke over dørtærsklen, hvis de ikke føler sig trygge”, siger Henrik Flyvbjerg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra social- og indenrigsminister Astrid Krag, men handicapordfører for Socialdemokraterne Daniel Toft Jørgensen erkender, at forholdene på det specialiserede socialområde er for dårlige.

”Jeg tror bestemt ikke, at forholdene er gode nok alle steder”, siger ordføreren.

”Derfor skrev vi i regeringen også i forståelsespapiret efter valget, at vi vil lave en evaluering af hele det specialiserede socialområde”.

Redaktionel kontakt:
Mette Viktoria Pabst Andersen
tlf.: +4531720618
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Radio4 ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)