Træer gavner klimaet, men nye danske skove er ikke de mest klimavenlige

Tophistorien er skrevet og udgivet af Jyllands-Posten. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Siden en orkan i 1999 væltede store skovarealer i Danmark, er der plantet millioner af nye træer. Men eksperter sætter ifølge Jyllands-Posten torsdag spørgsmålstegn ved, om det – i forhold til klimaudfordringen – er de rigtige træer, der er blevet plantet.

Skovfolk er enige om, at de skove, der optager mest CO2 – og dermed gavner klimaet mest – er nåleskove. Men siden 1999 har staten givet særligt høje tilskud til plantning af løvtræer som eg og bøg. Derfor er arealet med løvtræ vokset på bekostning af nåleskovene, så løvskov nu for første gang i nyere tid dækker et større areal end nåleskov.

Ifølge Dansk Skovforening har de store tilskud til løvtræer ændret skovene.

»Der er de seneste 20 år lavet rigtig meget dårlig skov, fordi tilskuddene tilskyndede til det. Det er samtidig ikke skov, der gavner klimaet mest,« siger Jan Søndergaard, direktør i Dansk Skovforening, og henviser til, at nåleskov optager op mod to-fire gange så meget CO2 som løvskov.

Mens politikerne efterlyser mere træ i byggeriet, fortæller direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen, at man ikke længere kan skaffe træ nok til at bygge klimavenlige huse – da man især bruger nåletræ til bl.a. lægter, spær og undertag.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet vil have klima tænkt mere ind i skovpolitikken:
»Vi er nødt til at få erstattet nogle materialer som beton, cement og stål i byggeriet med træ. Så rigtig meget af den skov, der fremover skal rejses, skal gå til at levere materialer til byggeriet,« siger han.

Miljøminister Lea Wermelin vil se på, hvordan man får rejst mere skov med en stor klimaeffekt.

Redaktionel kontakt:
Steen Hansen
tlf.: +4520265679
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands-Posten ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)