PRM / Rigsrevisionens kritik bør få konsekvenser

Miljø og Fødevareministeriet får skarp kritik i en ny rapport fra Rigsrevisionen for ikke at leve op til sit ansvar med at kontrollere og sanktionere dyretransportører, der overtræder dyrevelfærdsreglerne. Dyrenes Beskyttelse efterlyser et nyt og kompromi

Pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse
Det er en skarp kritik, Miljø og Fødevareministeriet modtager i dag, efter at Rigsrevisorerne har undersøgt ministeriets kontrol med dyretransporter og sanktionering af overtrædelser i årene 2008-2018. Rigsrevisorerne kritiserer, at ministeriet ikke har sikret, at der er gennemført en effektiv kontrol af lange grisetransporter. Konsekvensen har ifølge rapporten været en unødig stor risiko for, at grisene er kommet til skade eller er blevet påført lidelse.

– Det er rystende, at den offentlige myndighed, der har ansvar for at sikre dyrevelfærden, i mindst 10 år har svigtet deres forpligtelser og på denne måde bragt sagesløse dyr i fare for skader og lidelse. Det drejer sig om over 60 millioner grise, der i denne periode er blevet læsset på lastbiler i Danmark og kørt ud i verden, uden at man har haft styr på, om de har haft ordentlige forhold. Det er virkelig alvorligt, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse og præsident for den internationale sammenslutning af 70 dyrevelfærdsorganisationer, Eurogroup for Animals.

Undersøgelsen blev igangsat af Statsrevisorerne efter, at Dyrenes Beskyttelse siden 2018 gentagne gange har kunnet afsløre, at Fødevarestyrelsen ikke har levet op til sit ansvar med at kontrollere transporter af levende dyr ud af landet. Det er efterfølgende kommet frem, at transportører især har brudt reglerne om pladskrav og køretid for dyrene.

– Rigsrevisorernes kritik sætter en stor streg under det, vi længe har efterforsket, nemlig at kontrollen i årevis har sejlet, og at transportørerne har haft frit spil til at spekulere i at bryde reglerne. Det er frygteligt, at dyrene har stået tilbage som taberne i det her spil. Og det er virkelig bekymrende, at det først er, da Dyrenes Beskyttelse begynder at afdække området gennem historier i pressen, at man begynder at reagere. Der må sidde nogen med kendskab til det her, der kunne have grebet ind for længe siden, siger Britta Riis.

Behov for kompromisløst kontrolsystem

I december 2018 indgik den daværende VLAK-regering en aftale med DF om en midlertidig kontrolindsats, som efterfølgende skulle evalueres. Den evaluering ligger nu på fødevareminister Mogens Jensens bord. Men ifølge Britta Riis er der rigelig plads til forbedring:

– Den aftale var god for at få slukket de værste ildebrande, men det var langt fra en luksusmodel. Den blev udfærdiget under pres og som et hurtigt politisk kompromis. De utallige afsløringer og nu denne kritik fra rigsrevisorerne viser, at problemerne er meget omfattende, og der er stadig mange løse ender, som den gamle aftale ikke fik løst, siger hun.

Britta Riis peger på den grænseoverskridende kontrol, som skal ske i et samarbejde mellem transportlandene, som et område, der kritiseres i rigsrevisorernes rapport, og som den gamle aftale ikke råder bod på i tilfredsstillende grad.

– Reglerne er der, men man har slet ikke fået det til at fungere. Der er ingen udveksling af information mellem landene, så når danske myndigheder tager en udenlandsk transportør i kontrollen, får det sandsynligvis ingen konsekvenser for ham i sit hjemland. Og det samme den anden vej rundt. Det siger de europæiske regler, som Danmark og alle andre EU-lande er underlagt, ellers, at det skal. Man sender danske dyr ud på den her måde uden, at der er styr på, at de kommer sikkert frem i den anden ende. Når først dyrene er kørt over grænsen, så ved man ikke, hvad der sker, siger hun.

Mogens Jensen har varslet, at han til sommer vil være klar med et nyt kontrolkoncept for dyretransporter. Indtil da har han forlænget den forrige regerings øgede kontroltryk.

– Vi har nu en ny minister på området, og jeg har store forventninger til, at han kan levere et nyt kontrolsystem, der kommer til at sikre den smule dyrevelfærd, der trods alt skal være på lastbilerne, uden kompromisser. Dyrenes Beskyttelse bidrager gerne til at tegne linjerne for sådan et system, så vi kan komme hele vejen rundt og sikre os et fremadrettet system med fokus på dyrevelfærden, siger Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler desuden, at der indføres en årlig afrapportering af processen herfra, så beslutningstagerne og omverdenen får indblik i, hvordan arbejdet med at få rettet op på tingene skrider frem.

[FAKTABOKS] Lange grisetransporter i voldsom vækst

Antallet af levende grise til eksport på transporter af mere end 8 timers varighed er firdoblet fra 2,3 mio. i 2008 til 9,6 mio. i 2018. I alt drejer det sig om 61,7 mio. grise i denne periode. Kilde: Fødevarestyrelsens aktindsigt til Dyrenes Beskyttelse.

Bliv klogere på det danske system for grisetransporter her

[FAKTABOKS] Rigsrevisionens kritik i korte træk

  • Ministeriet har ikke tilpasset antallet af stikprøve- og indladningskontroller til stigningen i antallet af grisetransporter:
    • I 2009 blev antallet nedsat fra 250 årligt til 100 kontroller årligt, da der skulle afsættes flere ressourcer til veterinærrejseholdet.
    • Andelen af grisetransporter, der i perioden 2012-2018 blev udtaget til indladningskontrol, var faldet til mindre end 0,4%
    • Stikprøverne er ikke tilpasset udviklingen på trods af, at ministeriets interne revisionsenhed i 2011 og Fødevarestyrelsen i 2016 anbefalede en revurdering.
    • En dyrlæge skulle i perioden i gennemsnit syne 39% flere grise i den obligatoriske transportegnethedskontrol. Det indikerer, at dyrlægerne har fået mindre tid til at gennemføre kontrollen.
  • Stikprøverne er ikke udført risikobaseret:
    • Selv om 88% af de lange grisetransporter afgår fra et samlested, og selv om der er dårligere overholdelse af reglerne på samlestederne, har Fødevarestyrelsen kun udført 25% af kontrollerne på samlesteder.
    • I 2018 var det ca. 15 gange mere sandsynligt at blive udtaget til kontrol på en besætning end på et samlested.
    • Herudover blev kontrollen igennem de sidste 7 år udført i årets sidste måneder, hvilket gjorde det lettere at forudsige og planlægge efter.
  • Udveksling af information mellem EU-lande er utilfredsstillende:
    • Fødevarestyrelsen har ikke haft overblik over, om man efterlever EU-kravet om indberetning af udenlandske transportørers overtrædelser til de relevante myndigheder i transportørens hjemland.
    • Styrelsen har heller ikke overblik over, i hvilket omfang man handler på indberetninger om overtrædelser, som danske transportører begår i udlandet.
  • Logbøger er kontrolleret ifølge retningslinjer, dog er der stort efterslæb på kontrollen i 2018:
    • Kontrollen er ikke effektiv så længe, transportører kan køre videre gennem længere tid uden straks at blive gjort opmærksom på overtrædelser og sanktioneret.
    • Der er risiko for, at forældelsesfristen overskrides på sager fra 2018.
    • Fødevarestyrelsen kan ikke dokumentere at have taget kontakt til den ansvarlige for organisering af en transport i de tilfælde, hvor en logbog er urealistisk, fx hvis rejsetid vurderes længere end angivet.
  • Ministeriet har ikke benyttet alle sanktionsmuligheder:
    • Styrelsen har ikke udstedt forbud mod transporter eller inddraget autorisationer i perioden til trods for, at man fik hjemmel til dette i 2016.
    • Manglende eskalering af sanktionering (gentagne overtrædelser skal føre til hårdere sanktionering). Dyrlægerne mangler grundlag for at vurdere, om en transportør tidligere har brudt reglerne. Kun 24% af Fødevarestyrelsens egne sager er registeret i kontrolsystem.

Kontakt:
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse tlf.: 40841512 email: [email protected]
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rigsrevisionens-kritik-bor-fa-konsekvenser?releaseId=13586908