Leander druknet i kærlighed – forretning på vej til andre byer

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Det har været en vild uge for silkeborgenseren Leander Grant Andersen. Siden TV2 Østjylland onsdag fortalte om hans evne til at drive en lille servicevirksomhed på trods af sit handicap, er kærlighed strømmet hans vej.

Især på Facebook har mange rost Leander og hans initiativ, gåpåmod og viljestyrke.

– Det er virkelig dejligt, og der har primært været søde og gode kommentarer. Det er super fedt, fortæller Leander Grant Andersen i dag til TV2 Østjylland.

– Mange, jeg har mødt på min vej, har også fortalt, at de har set mig på de sociale medier. Det er sejt, fortsætter han.

På TV2 Østjyllands Facebook-side har videoen med ham fået omkring 8800 likes og over 800 kommentarer.

– Hold nu op hvor er du sød og godhjertet Leander. Godt arbejde! Sejt at du udlever din drøm, og samtidig hjælper en masse mennesker, der virkelig har brug for hjælp. Tak for dig, skriver Pernille Olsen blandt andre.

– Fortsæt dit gode arbejde Leander. Jeg håber, de bliver mindst lige så glade for dig i Silkeborg, som folk var her i Horsens, supplerer Johanne Mosegaard.

Leanders historie er da også helt speciel. Han er født med en spastisk lammelse i højre side og burde egentlig sidde i kørestol. Men med masser af træning og viljestyrke undgår han det.

Og så har han samtidig overskud til at drive sin egen lille servicevirksomhed.

en lille grøn tuktuk bringer han varer ud til lokalområdets ældre og andre, der selv har svært ved at klare de daglige indkøb.

– Jeg kører rundt med dagligvarer i min tuktuk. Jeg handler primært for ældre og folk, der har det svært i samfundet, sagde Leander onsdag til TV2 Østjylland.

– Det kan være nogen, der har haft et hårdt liv, eller som ikke rigtig synes, det er sjovt at gå ud og handle. De har måske angst, og så kommer de til mig.

Siden han og den lille forretning fik massiv omtale på de sociale medier, er det blevet til et par ekstra kunder, og en har købt reklameplads på den grønne tuktuk.

Men vigtigst for iværksætteren er, at hans forretning muligvis ender i andre byer.

– Jeg er blevet kontaktet af en forretningsdrivende i København, der vil hjælpe med at få min virksomhed derover. Så er det en anden handicappet, der skal køre derover, siger Leander med begejstring i stemmen til TV2 Østjylland.

– Det har hele tiden været drømmen at udvide til andre byer. Jeg har tidligere boet i Horsens, og der ved jeg, at mine kunder savner mig. Så den har jeg også kig på.

Inden længe drager Leander derfor til hovedstaden for at drøfte mulighederne, og hvem ved? Måske får alle byer en tuktuk fra Grant Service, som bringer dagligvarer ud.

Det er nemlig navnet på virksomheden, som Leander fik idéen til efter at have hjulpet sin egen farmor med at handle ind.

– Min farmor går ikke så godt og har svært ved at klare det selv. Så tænkte jeg, at andre må have det på den måde, og så lavede jeg min lille servicevirksomhed, har Leander fortalt til TV2 Østjylland.

En typisk pris for en tur ligger på omkring 75 kroner, men afhænger af tidspunktet og opgaven.

Han henter også affald ved flere virksomheder og forretninger i midtbyen og kører det på lossepladsen. Den lille tuktuk kan problemfrit trille ind de fleste steder.

– Ingen opgaver er for små til mig, og ingen er for store, sagde Leander onsdag.

https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/leander-druknet-i-kaerlighed-forretning-paa-vej-til-andre-byer

Redaktionel kontakt:
Mads Otte
tlf.: +4527421334
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)