Kæmperne ingen vil have: Vindmøller opstilles ved kommunegrænser

I de østjyske kommuner opføres vindmøller ved kommunegrænserne – også til gene for nabokommunens borgere.

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Når der i de østjyske kommuner opføres nye, store vindmøller eller eksisterende erstattes med nye og større, sker det ofte helt ude ved kommunegrænsen – få kilometer fra nabokommunen.

Men borgerne i nabokommunen har ikke samme muligheder for at præge de politikere, der træffer beslutningen, som borgerne i den kommune, der opsætter vindmøllerne.

Et demokratisk problem, vurderer Søren Serritzlew, der forsker i kommunal politik ved Aarhus Universitet.

– Politikerne vil jo gerne genvælges, og ved denne løsning minimerer de, hvor mange af deres egne vælgere de kommer til at genere med det, siger forsker i kommunal politik, Søren Serritzlew, Aarhus Universitet.

På TV2 ØSTJYLLAND har vi spurgt de ti østjyske kommuner, hvor der de seneste fem år er opsat vindmøller, og hvor der er planer – vedtaget eller ej – om at gøre det. Og der tegner sig et tydeligt billede af, at vindmøllerne i de fleste tilfælde placeres tæt på nabokommunerne.

Ifølge forsker Søren Serritzlew er der to årsager til, at vindmøllerne bliver placeret tæt på kommunegrænserne.

Den ene er af praktisk karakter, for der skal være en vis afstand til bebyggelse fra vindmøllerne, og områderene ved kommunegrænserne er typisk tyndtbefolkede.

Den anden af politisk karakter – og dermed problematisk:
– For politikerne, der skal placere vindmøllerne, vil den opgave uanset hvor de placerer dem – altid medføre utilfredse borgere, for ingen vil have vindmøller i baghaven. Og derfor giver det god mening at placere vindmøllerne tæt på en kommunegrænse – væk fra sine egne vælgere, siger Søren Serritzlew, forsker i kommunal politik, Aarhus Universitet.

Roger Buch, der forsker i kommunal politik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener derimod ikke, det er sandsynligt, at kommunalpolitikerne spekulerer i at genere nabokommunens borgere frem for deres egene.

– Ved vindmøller er der jo altid nogle, der bliver generet, og de skal de nok råbe op også selvom de bor i en anden kommune. Man skal jo ikke glemme medierne – og dem har man adgang til, uanset hvor man bor. Og derfor kan det altså stadig blive et problem for borgmesteren, selvom man ikke er borger i kommunen, siger Roger Buch og afviser, at der i realiteten er tale om et demokratisk problem.

Ifølge ham er der kun ét redskab, man ikke kan bruge som vindmølle-nabo i en anden kommune.

– Man har ikke vælgersanktionen – altså truslen om, at man ikke vil stemme på borgmesterens parti næste valg.

Uanset om politikerne spekulerer i hellere at ville genere nabokommunens borgere end sine egne, er der ikke rigtig nogen god løsning ifølge Søren Serritzlew, Aarhus Universitet.

– Så snart der er grænser mellem politiske systemer, har vi det her problem. Det er lige meget om det er atomkraftværker, industrikvarterer eller vindmøller ved en grænse. Det er uundgåeligt. Og hvis vi skal komme omkring det, skal vi afskaffe grænserne – i det her tilfælde kommunerne. Og der er jo også demokratisk behov for at indflydelse på det, der sker tæt på en.

Ligesådan mener han heller ikke, at det vil være en god idé at gøre vindmølle-placeringer til national beslutning:
– Hvis det er en statslig styrelse, der skal placere dem, bliver det endnu sværere at tage lokale hensyn.

https://www.tv2ostjylland.dk/norddjurs/kaemperne-ingen-vil-have-politikere-opstiller-vindmoeller-ved-kommunegraenserne

Redaktionel kontakt:
Mads Illum Dalsgaard
tlf.: +4521182903
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)