Geotermi slår fejl i to ud af tre fjernvarmeanlæg

Tophistorien er skrevet og udgivet af Ingeniøren. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Varmt vand fra undergrunden ligner på papiret en genvej til grøn og billig fjernvarme og til at nå ambitiøse klimamål.

Men indtil videre er to ud af tre danske geotermianlæg – i Sønderborg og på Amager – stoppet på grund af tekniske problemer, skriver Ingeniøren. Og i Viborg kostede en fejlslagen efterforskningsboring i 2012 fjernvarmekunderne dyrt. Kun et geotermi-anlæg i Thisted kører i dag uden de store problemer.

Alligevel går både Aarhus og Aalborg med planer om at etablere geotermiske anlæg på hver 100 MW inden for de næste år. DTU-professor Erling Stenby, ekspert i olie- og gasudvinding, råber nu vagt i gevær og råder kraftigt fjernvarmeselskaberne til at alliere sig med fagfolk, både når det gælder etablering af anlæggene og den efterfølgende driftsfase:
»Problemerne i Sønderborg og på Amager viser, at det nemt kan gå galt i driftsfasen, hvis man ikke ved, hvad man har med at gøre. Modsat olieproduktion er der ikke penge i en business case for geotermi til mange reparationer. Derfor er det vigtigt at inddrage folk, som forstår undergrunden og procesanlæggene, og som har den rigtige faglighed omkring boreteknologi,« påpeger han.

Fjernvarmeselskaberne i Aalborg og Aarhus har valgt forskellige modeller for deres kommende geotermiprojekter.

Aarhus indgår tæt partnerskab med A.P. Møller Holding, som skal stå for både etablering og drift af geotermi-anlæggene. A.P. Møller meldte tilbage i 2018, at man vil satse et tocifret milliardbeløb på at udvikle og udbrede geotermisk varme i en række af landets store byer og chef for AffaldVarme Aarhus Bjarne Munk Jensen har stor tiltro til, at A.P. Møller kan sikre problemløs varmeforsyning fra geotermi de næste 30 år.

Aalborg Forsyning vil derimod sende etableringen i udbud og selv stå for driften af anlægget.

»Vi kan etablere geotermisk varme billigere, når vi ikke har et afkastkrav fra et firma at skulle tage hensyn til,« siger bestyrelsesformand Lasse Olsen til Ingeniøren.

https://ing.dk/231505

Redaktionel kontakt:
Redaktionen
tlf.:
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Ingeniøren ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)