Folketinget flyver uden en politik for klimakompensation

Tophistorien er skrevet og udgivet af Information. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Fra januar 2015 til oktober 2019 fløj medlemmer af Folketinget mere end 7,5 mio. km på udlandsrejser. Det viser en opgørelse, Information har lavet på baggrund af oplysninger på Folketingets hjemmeside. De mange fløjne km svarer til 189 gange rundt om jorden ved Ækvator eller næsten ti gange Månen tur-retur.

Men Folketinget klimakompenserer ikke for flyrejser, oplyser chefkonsulent Torben Peter Mikkelsen fra Folketingets administration og tilføjer:
»Der er endnu ikke taget politisk stilling til eventuelt køb af kompensation for CO2-udledning.«
I den undersøgte periode har Folketinget indkøbt 1.293 flybilletter til i alt 266 udvalgsrejser. Folketingsmedlemmer er fløjet til fjerne rejsemål som eksempelvis Australien, Mali, Filippinerne og Mongoliet, eller de har deltaget i FN’s Generalforsamling i New York eller møder i Bruxelles. Ifølge udregninger gennemført ud fra FN’s luftfartsorganisation ICAO’s metode medfører folketingsudvalgenes samlede flyrejser i den undersøgte periode et CO2-udslip på 511 ton. Det svarer til det årlige CO2-udslip for mellem 50-60 gennemsnitsdanskere.

Det samlede budget for rejserne er på 31,6 millioner kroner, og det ville koste under en halv million kroner at klimakompensere samtlige rejser alt efter metode.

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), afviser ikke umiddelbart klimakompensation. Men det skal først undersøges nærmere.

»Spørgsmålet om køb af klimakompensation kunne være et værktøj, men det er mere kompliceret end som så, fordi det kan være vanskeligt at dokumentere et kompensationsprojekts reelle kvalitet og effekt,« skriver han i en mail til Information og fortsætter:
»Det vil være Præsidiet, der beslutter hvilke værktøjer og indsatser, Folketinget skal tage i brug. Den nye klimalov med bindende mål udstikker en retning frem mod 2030. Folketinget vil selvfølgelig yde sit bidrag til, at vi kommer i mål.«
Nogle flyselskaber har klimakompensation indbygget i flybillettens pris. Det er derfor muligt, at Folketinget indirekte har klimakompenseret for nogle af rejserne. Det har dog ikke været muligt at få svar fra Folketingets administration om, hvor mange af rejserne, der eventuelt er klimakompenseret via flyselskaberne.

https://www.information.dk/indland/2020/01/folketingsmedlemmer-floej-189-gange-rundt-jorden-alligevel-folketinget-politik-klimakompensation

Redaktionel kontakt:
Claus Overgaard Knudsen
tlf.: +4540408072
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)